Antenneforeningens åbent hus arrangement
torsdag 7. nov. 2013 - Ansager
Der var kø ved standene for at høre om de nye muligheder, og mange gik derfra med en tv-boks under armen.

Både frikadeller med kartoffelsalat og gode tilbud gjorde Ansager Antenneforenings åbent hus arrangement i Skovlund-Ansager Hallen til en stor succes. Mere end 100 personer mødte op for at informere sig om de nye muligheder for tv, telefoni & Internet/bredbånd igennem den lokale Ansager Antenneforening.

Mange benyttede sig af tilbuddet på YouSee boksen. Også bredbåndsforbindelsen til Internet var efterspurgt, da både hastighed og pris nu matcher fx SE´s fibernet.

Noget af det nye, som flere fandt spændende, er at man kan tage "Hjemme Tv-pakken" med sig på pc, tablet eller mobil, samt at over 20 millioner musiknumre bare følger med uden beregning.

YouSee, TDC & Dansk Kabel Tv var rigtig godt tilfredse med det store fremmøde og den store interesse og opbakning, byen udviser Ansager Antenneforening.

vist 172 gange