
På byrådsmødet den 2. december 2025 blev et tillæg til kommuneplanen om arealer til bolig- og erhvervsformål vedtaget.
Her bliver Ansager, som tidligere beskrevet, prioriteret med et nyt areal til boligformål. Det bliver i denne omgang øst for Hejrevej.
Området vest for Åhavevej bliver perspektivområde. På baggrund af et konstruktivt høringssvar fra Ansager Byudvikling, Ansager Borgerforening og Skovlund-Ansager Udviklingsråd om en forskydning af hele boligområdet lidt mod syd, vil der blive udlagt parceller syd for grusvejen ned til det gamle rensningsanlæg.
I den anledning fik jeg tilføjet en tekst til beslutningen om, at forvaltningen vurderer dette i den nye planperiode, som starter samtidig med den nye byrådsperiode. Efter vurdering og høringsperiode giver det mulighed for et yderligere tillæg til kommuneplanen – alene for dette område. Dette blev enstemmigt vedtaget i Plan- og Teknikudvalget og Byrådet.
Per Thisted
Byrådsmedlem (V)
Vibevej 11, 6823 Ansager
Tlf. 29680929
Mail: pthb@varde.dk



