Som bekendt fik vi en ny bro i Søparken, så skolestien igen kan bruges af vore skolebørn. Den har jeg kæmpet meget for. Umiddelbart var det forvaltningens oplæg, at de to andre broer kunne dække behovet. Jeg korrigerede de grundlæggende beregninger, hvorved prisforskellen blev meget begrænset, og udførte et politisk grundarbejde, så den nye bro og skolesti kunne genetableres – alt i tæt samarbejde med Ansager Byudvikling.
Den anden bro ved Stemmeværkspladsen var der ingen problemer i at få genetableret, bortset fra at projektet skulle gennem en del instanser på grund af paragraf 3 og fredskov i området. Sammenholdt med en periode med meget vand var det årsagen til det lange tidsforløb.
Ved seneste budgetforhandling var der et ønske fra Skovlund-Ansager Udviklingsråd om belysning i Søparken. Dette blev sendt videre til forvaltningen for en vurdering af lysforurening i det beskyttede område – særligt med henblik på odder og flagermus.
Vi afventer nu rapporten til politisk drøftelse, og derefter vil jeg kæmpe hårdt for, at der som minimum bliver belysning langs skolestien, så vore skolebørn kan færdes trygt i den mørke tid. Såfremt det kræver dispensationer, vil jeg også arbejde for det. Det er vel at mærke en genetablering af belysningen på stien.
Per Thisted
Byrådsmedlem (V) og kandidat nr. 10 på Venstres liste
Vibevej 11, Ansager
Tlf.: 29 68 09 29
E-mail: pthb@varde.dk
Udvalgte nyheder
Den 11. kl. 19.15Nyt pigehold starter i SIF/AIF
Klubben inviterer piger årgang 2016–2018 til fodbold, fællesskab og sjove mandagstræninger
Den 12. kl. 15.563-værelses lejlighed i Købmandsgården
82 m² på 1. sal ledig 1. april – husleje 4.300 kr. + forbrug


