Frivilligheden blomstrer i alle landsbyer i Varde Kommune, og den er helt afgørende for udviklingen. Tirsdag havde jeg en time tilovers, hvor jeg hjalp med at male shelterne ved Stemmeværkspladsen. Her blev jeg igen mødt af de engagerede ildsjæle fra Ansager og omegn.
På torvet har frivillige desuden været i fuld gang med at rydde fliser og grave op. En stor tak skal lyde til alle, der har lagt kræfter i – og ikke mindst til Peter Toft Larsen for det forberedende arbejde. Det er netop denne indsats, der gør en stor forskel og får pengene til at række længere.
Jeg vil af respekt ikke nævne alle de frivillige og foreninger ved navn, men jeg vil gerne sige en stor tak til jer alle. Uden jeres indsats ville kommunens landsbyer, og ikke mindst 6823, ikke kunne holde sig i gang. Tusind tak for alt det, I bidrager med.
Hvis I synes godt om opslaget, må I meget gerne dele det – og lad os sammen flage for de frivillige i kommentarfeltet.
Mvh. Jimmy Østergaard, kandidat for NÆRdemokraterne til KV 2025 i Varde Kommune






























