Tirsdag den 9. september kl. 16 inviterer Missionshuset i Ansager til et inspirerende foredrag med Cykelkongen fra Vojens, Peter Stricker Ebsen. Han fortæller med humor og indsigt om sin rejse fra børneværelset som kontor til iværksætteri i cykelbranchen. Publikum kan glæde sig til en personlig beretning om ambitioner, værdier og balancen mellem karriere og familieliv. Der er gratis adgang, og der serveres kaffe og småkager.
Onsdag den 10. september kl. 19 er der foredrag og fællessang med Frode Nør og Anne-Marie Hassing. Publikum får mulighed for at ønske egne favoritsange, mens de to medvirkende deler fortællinger og musikalske indsigter. Aftenen byder på fællesskab, sangglæde og danske klassikere – naturligvis med kaffe og småkager til.
Fredag den 12. september kl. 14 fyldes salen af musik, nostalgi og humor, når Gårdsangerne fra Thy gæster Ansager. Med farverigt tøj, skæve instrumenter som kaffekande og vaskebræt samt velkendte evergreens skaber de en festlig eftermiddag, hvor alle kan synge med. Der er gratis adgang og fælles hygge med kaffe og småkager.


