Højskolesang Starter Igen i Sognehuset

Fællessang og hygge første torsdag hver måned i vinterhalvåret.

Den mangeårige tradition med højskolesang den første torsdag i måneden fortsætter i år i Sognehuset i Skovlund. Vi begynder torsdag den 4. september 2025 kl. 14:00 - 16:00. Ilsa Vad sidder ved klaveret, og Max Kruse leder os igennem første halvdel af eftermiddagen. Vi synger årstidens sange og salmer – både de velkendte klassikere og de nye sange fra højskolesangbogen. Hver gang prøver vi også at lære mindst én ny sang.

Der er kaffepause med egen medbragt kaffe og kage, og efter pausen er der ”ønskekoncert”, hvor alle kan ønske deres favorit.

Program for højskolesang i Sognehuset 2025-2026:
• Torsdag den 4. september (her med Åse Urup ved roret)
• Torsdag den 2. oktober
• Torsdag den 6. november
• Torsdag den 4. december
• Torsdag den 8. januar
• Torsdag den 5. februar
• Torsdag den 5. marts

Max Kruse, Skovlund Menighedsråd

vist 1333 gange  

Udvalgte nyheder

fredag 9. okt. 2026 - Ansager
mandag 12. okt. 2026 - Ansager
Infokanalen er lukket for at undgå støj, der kan påvirke medlemmernes tv og internet.
tirsdag 29. sep. 2026 - Skovlund
Børn og voksne mødes i Skovlund Kirke 4. oktober til gudstjeneste om det, vi vander.