lørdag 18 jan. 2025 - Ansager
Nyt biogasanlæg planlagt ved Eg Mose
Modelfoto fra andet projekt
Modelfoto fra andet projekt Foto: Pixabay
Grøn omstilling i fokus: Borgere inviteres til dialogmøde den 27. januar om projekt

En gruppe lokale landmænd og virksomheden ADA Green Energy arbejder på at etablere et biogasanlæg vest for Eg i Billund Kommune. Projektet skal bidrage til at reducere CO2-udledningen og erstatte fossil gas med lokalt produceret biogas. Biogasanlægget er et vigtigt skridt i landbrugets og samfundets grønne omstilling.

Dialog med borgerne i fokus Projektet er stadig i sin indledende fase, og en projektansøgning er sendt til Billund Kommune. For at sikre en åben proces ønsker gruppen bag projektet at inddrage lokalbefolkningen tidligt. Derfor inviteres alle interesserede borgere til et dialogmøde:

Dato: 27. januar
Tid: Kl. 19:00 - 20:30
Sted: Urup Forsamlingshus

Store klimaambitioner

Det planlagte anlæg forventes at kunne reducere CO2-udledningen med cirka 40.000 tons årligt, svarende til 60% af den samlede årlige udledning fra indbyggerne i Grindsted. Placeringen af biogasanlægget giver mulighed for synergier med en ansøgt vind- og solcellepark i området, hvilket kan gøre området til et knudepunkt for fremtidens grønne energi.

"Biogas spiller en central rolle i en fossilfri fremtid, og vi ser frem til at høre borgernes tanker og idéer," siger Heino Mølholm, formand for leverandørforeningen bag projektet.

Kontakt

  • Heino Mølholm: molholm@bbsyd.dk / 61 10 94 48
  • Klaus Høgh: kho@adagreenenergy.dk / 40 34 18 93

Alle interesserede borgere opfordres til at deltage i dialogmødet og blive klogere på projektet samt give deres input.

Uddrag fra pressemeddelelse

vist 728 gange