Kære menighed,
Vi vil gerne invitere jer med på en fælles bustur til Ribe Domkirke, hvor vi kan overvære ordinationen af vores kommende præst. Vi må desværre endnu ikke afsløre, hvem den nye præst er, men vi håber, at de sidste formaliteter falder på plads inden for et par dage, så vi endelig kan sætte navn på.
Uanset dette skal vores kommende præst ordineres onsdag den 15. januar kl. 17.00 i Ribe Domkirke sammen med to andre præster. Skovlund og Ansager menigheder er inviteret til at deltage, og vi vil gerne gøre dagen så festlig som muligt - både for os selv, men så sandelig også for vores kommende præst.
Til ordinationen er der adgang for alle, og de to menighedsråd har bestilt en bus, så vi sammen kan tage del i denne højtidelige begivenhed. Undervejs i bussen sørger vi for, at ingen sulter: Der serveres kaffe og kage på udturen og sandwich med øl/sodavand på hjemturen.
Afgangstider
- Skovlund: kl. 15.15 (ved skolen)
- Ansager: kl. 15.30 (fra Torvet)
Gudstjenesten varer cirka halvanden time, og vi forventer at køre fra Ribe igen kl. 19.00, så vi er hjemme omkring kl. 20.30.
Bus og forplejning er betalt af menighedsrådene, og der er plads til os i domkirken. Alle er velkomne.
Hvis I vil med, skal I tilmelde jer hos:
Graver Tina Vinther Nielsen - SMS og mobil: 23 41 33 83 eller mail@ansagerkirkegaard.dk
Vi håber, I har lyst til at deltage og være med til at gøre denne dag til en smuk oplevelse for hele menigheden - og ikke mindst for vores nye præst.
Skovlund og Ansager Menighedsråd
09-01-2025 Nu er det officielt: Kirstine Schøler Hjort er ny præst i Ansager og Skovlund fra 1. februar 2025.
Udvalgte nyheder
- Den 25. kl. 21.15Sognemøde i Ansager
Ansager Menighedsråd inviterer til dialog og altervinsmagning, torsdag den 1. februar
- Den 22. kl. 13.54Babysalmesang for Ansager og Skovlund
Et musikalsk tilbud med sange og salmer for de mindste børn og deres forældre.