Dagplejens julehygge: Smil og fællesskab

Ansager og Skovlund dagplejere fejrede jul med dans, sang og glæde for store og små

Torsdag den 12/12-24 har dagplejerne fra Ansager og Skovlund været samlet til en helt særlig anledning - nemlig vores årlige julehygge. Her samles vi for at glædes ved fællesskabet, skabe minder og sprede varme og smil.

Vi har haft besøg af julemanden til stor glæde for alle. Både børn og dagplejere spiste et lækkert måltid mad. Alle børn havde lavet flot julepynt til juletræet, som vi efterfølgende dansede og sang omkring.

En stor tak skal lyde til alle forældre, som mødte op, samt til alle vores hjælpere i køkkenet!

Der skal også lyde et stort tak til Mums for de lækre kager, Min Købmand Skovlund for de fine slikposer og Dagli’Brugsen i Ansager for de dejlige æbleskiver!

Vi i dagplejen ønsker jer alle en glædelig jul fyldt med latter, leg og en masse varme.

vist 3856 gange  

Udvalgte nyheder

onsdag 12. aug. 2026 - Ansager
To unge rådyr øvede stangning i skoven, mens Erik Jessen filmede fra få meters afstand.
tirsdag 11. aug. 2026 - Ansager
Omkring 300 deltagere ventes 20. august til tre ruter med start ved Skovlund-Ansager Hallen.
onsdag 13. maj 2026 - Ansager
Børn og dagplejere markerede dagen med sang og leg