Juleoptog i Ansager søndag den 15/12 2024

Festligt juleoptog gennem Ansager med julemanden, nissemor og FDF-orkesteret i spidsen
Festligt juleoptog gennem Ansager med julemanden, nissemor og FDF-orkesteret i spidsen Foto: Karsten Madsen
FDF-orkesteret går i spidsen af optoget gennem byen efterfulgt af hestevogn, julemanden og nissemor

Vi starter fra Skolegade – p-plads ved skolens legeplads kl. 14.30

- og vi afslutter på Ansager Hotel, hvor vi skal danse om juletræ og lave sanglege sammen med julemanden, nissemor og FDF-nisser.

HUSK: ønskesedlen til julemanden afleveres i mælkekrunjen ved Smagsgalleriet senest kl. 15.00. Gaver til vinderne udleveres på hotellet efter underholdningen.

Da julemanden igen i år har fået sin gamle stol sendt til Ansager oppe fra Grønland, bliver der mulighed for at ta’ selv billede af julemanden og jeres børn.

Gør dagen festlig og mød talstærkt op – gerne med nissehuer.

Ansager Borgerforening ønsker hermed medlemmer, byens borgere og sponsorer en rigtig glædelig jul og godt nytår.

Ansager Borgerforening

vist 3756 gange  

Udvalgte nyheder

lørdag 12. sep. 2026 - Ansager
Der er bankospil onsdag den 16. september kl. 14.00. Husk at tage kop og eventuelt kage med.
mandag 14. sep. 2026 - Ansager
En kommunal pulje på cirka 3 millioner kroner giver håb, men ingen penge er bevilget endnu.
mandag 15. jun. 2026 - Ansager
Save-Niels skabte træskulpturer for omkring 80 besøgende i hyggelige rammer