onsdag 23 okt. 2024 - Ansager
Der trækkes nye kabler til fællesantennen
Ansager Antenneforening og Ansager Boligforening indgår samarbejde om ny kabelføring.

Ansager Antenneforening og DKTV sætter tirsdag den 22. oktober gang i et større projekt i samarbejde med Ansager Boligforening.

Foreningen vil forbedre kabelføringen på Græsvangen og i Søndergade. Dette projekt sigter mod at forbedre den tekniske infrastruktur i Ansager Boligforeningsområdet og samtidig sikre en bedre og hurtigere service til alle beboere.

Projektbeskrivelse: Projektet omfatter to dele:

Græsvangen – Ombygning:

Udflyttelse af fordelingspunkter fra loftet til en stander ved facaden. Installation af nye kabler og opsætning af en enkelt stander, samt forlængelse af stikledninger.

Søndergade 6:

Udflyttelse af fordelere fra loftet til en ny stander ved facaden. Trækning af 8 nye stikkabler op til loftet og samling med eksisterende kabler. Kabelføringen vil blive koordineret med Ansager boligforeningen og lejerne i bygningerne for at sikre minimal forstyrrelse for beboerne under arbejdet.

Projektes vil forbedre den generelle netværkskapacitet og højne kvaliteten af antennesignalet for beboerne i Ansager Boligforening.

For yderligere information, kontakt venligst: Ansager Antenneforening

vist 2075 gange