onsdag 2 okt 2013 - Ansager
Ansager endnu engang på landkortet
Louise Guldager Jensen, Blomster Magi tv. i Tivoli med model
Louise Guldager Jensen, Blomster Magi tv. i Tivoli med model
Stort tillykke til Louise Guldager Jensen fra Blomstermagi i Ansager

Den 25. august blev den årlige blomsterkonkurrence i Tivoli afholdt. Årets tema var "Columbine skal til renæssancebal" hvor levende modeller udsmykkes udfra temaet. Begivenheden har været afholdt de sidste 27 år og altså 28. gang i år.

Max deltager antal er 30, hvor der i år var 27 tilmeldte, heriblandt deltager fra Norge og Sverige og nogle af Danmarks bedste blomsterdekoratører. Susanne Breuning var vært ved konkurrencen.

Tivolis Chefgartner Tom Knudsen oplyser, at blomster og kreativiteten er en del af Tivolis DNA og konkurrencen er med til nytænkning og inspiration. Susanne Breuning har udtalt, at det er en benhård konkurrence hvor deltagerne er under tidspres gennem hele programmet.

Tidspres var Louise også under og med nogle travle uger inden konkurrence var hun lige ved at ønske hun ikke var meldt til. Heldigvis er Louise vedholdende og trodsede nervøsiteten. Det var første, og forhåbentlig ikke sidste gang, hun tager springet og giver landets blomsterdekoratører skarp konkurrence. Louise klarede sig med bravur og fik en flot 13. plads.

Dejligt at Ansager endnu engang blev placeret med så flot et resultat.

vist 1110 gange  
Annonce

Udvalgte nyheder

december