Lørdag den 9. marts afholdes der i Grindsted et korstævne, hvor der indgår et fællessangsarrangement kl. 15.30. Alle tilskuere og gæster kan opleve, hvordan musikken kan forme sig i flere lag. Man kan synge énstemmigt, blot med klaverledsagelse, eller opleve, hvordan musikken vokser med flere stemmer. Højdepunktet bliver, at der også deltager et orkester med 10-12 musikere. Undervejs vil der være mulighed for at deltage på forskellige måder ved at synge "melodien", nynne med, vugge til sangen eller blot nyde oplevelsen. Kom og vær med.
Dirigenterne er Sisse Skovbakke og Stig Møller. Sangerne og musikerne kommer fra et stort område, fra Struer til Aabenraa og Esbjerg til Vejle.
Dagen igennem arbejder et samlet kor og orkester frem mod en åben prøve kl. 15.30, hvor der er gratis adgang. Det foregår i "Kronen", Solvej 1, 7200 Grindsted. Kom og vær med.
Hvis du har den 19. udgave af Højskolesangbogen, så tag den med, men ellers er der også sangbøger til låns.
Stedet "Kronen" er valgt, da en del af repertoiret vil blive genopført to uger senere på den anden side af gaden, i Grindsted Kirke, lørdag den 23. marts, hvor NORDENS STØRSTE klokkespil indvies i Grindsted Kirke kl. 10. Det er en helt enestående begivenhed.
Således arbejder vi den 9. marts bl.a. på at bygge op til dette store arrangement ved at afprøve, justere og indstille fællessange, som også vil være et bærende element i kirken den 23. marts.
Sæt to kryds i kalenderen, og vær med til begge arrangementer. Det bliver stort og helt unikt.
Udvalgte nyheder
- Den 21. kl. 12.06Glædelig Jul og Godt Nytår fra Mariehaven
Kære alle i 6823 Ansager