Helt frem til 1960'erne blev der gravet tørv i mosen. Mosen rummer nu et uforstyrrer plante- og dyreliv. Rundt om mosen er der anlagt en 2,5 km. lang natursti.
I 2008 blev der tyndet ud i træerne omkring Pølmosen. Udtyndingen er sket i et samarbejde mellem Tippen og Varde Kommunes Natur og Park.
Tippen har indgået en græsningsaftale med lokale landmænd som udsætter 5-6 Galloway ungdyr i Pølmosen. Formålet med afgræsningen er at pleje Pølmosen og forhindre træerne i at gro op igen. Desuden er det formålet at fjerne overskydende næring fra jorden for derved at fastholde en varieret og karakteristisk hedemosevegetation.