Efter kommunalreformen i 2007 er hver sjette folkeskole lukket. Nogle er blevet lagt sammen med eller til større skoler, andre er helt nedlagt.

Nogle af begrundelserne for at nedlægge eller samlægge folkeskolerne er, at man kan få stordriftsfordele og at elevernes faglige niveau bliver højere. Men en ny rapport fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS gør op med de argumenter.

Den viser nemlig, at udgifterne per elev er vokset væsentlig stærkere i kommuner, som har reduceret antallet af folkeskoler, end kommuner, der ikke har.

Samtidig er der en tendens til, at eleverne i kommuner med strukturændringer ikke klare sig lige så godt som i kommuner uden strukturændringer.

De fleste kommuner har ændret folkeskolen

Rapporten tager udgangspunkt i offentlige data fra for eksempel Undervisningsministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der er tale om foreløbige erfaringer og resultater, som kan ændre sig over en længere årrække, men forskeren bag mener, at det giver stof til eftertanke.

- Vi har investeret mange milliarder i at få uddannelserne til at fungere bedre, og nu viser det sig, at det er problematisk, hvad der kommer ud af de investeringer, siger forskningschef hos CEPOS, Henrik Christoffersen.

Siden kommunalreformen har 75 ud af de 98 kommuner lavet ændringer i folkeskolestrukturen.

Eleverne dyrere på sammenlagte skoler

På økonomisiden tager analysen udgangspunkt i de direkte driftsomkostninger. Omkostninger til anlæg og centraladministration er derved ikke medregnet.

Det vil sige, at CEPOS har analyseret skolernes omkostning per elev, som viser en signifikant forskel på kommuner med og uden folkeskoleændringer.

- Når vi måler omkostninger i forhold til det antal elever, der er, så er udgifterne i kommuner, der har foretaget ændringer, klart vokset stærkere end i de øvrige kommuner, siger Henrik Christoffersen.

Kvaliteten halter

Kvaliteten af undervisningen halter det også, men her er der ikke lige så signifikante forskelle. Ikke desto mindre viser analysen en tendens til, at elever på sammenlagte skoler klarer sig dårligere.

Undervisningsministeriet har lavet mål for hvor eleverne, ud fra deres sociale forhold, bør ligge til afgangsprøven. Og det er disse mål, analysen er lavet ud fra. Derudover har forskerne kigger på skolevæsnets rangorden af kvaliteten på skolerne og kigget på, om skolerne er rykket op eller ned på listen.

- I de kommuner, hvor man har ændret skolestruktur, har man mistet lidt af evnen til at løfte eleverne, siger Henrik Christoffersen.

Hele rapporten ligger på CEPOS' hjemmeside.