23948sdkhjf

Fladder har succes med lejeaftale

Vejen er blevet længere fra tanke til handling for Fladders kunder. En speciel lejeaftale har dog succes
Ansager-virksomheden Fladder har succes med en speciel aftale, der giver virksomheder mulighed for at leje afgratningsmaskinerne fremfor at investere i dem. Det passer nemlig godt til den måde, markedet har udviklet sig, forklarer Jens Jensen fra Fladder.

- Det er en god option for de virksomheder, der ikke ved, hvordan virkeligheden ser ud om et halvt år, siger han.

De færreste industrivirksomheder har i dag lyst til at have et stort lager af færdige emner liggende.

- Så det egner sig godt til dem, der har en stor ordre lige nu, men ikke vil investere, fordi de ikke er sikre på fremtiden, siger han.

Fladder var eneste danske udstiller på EMO i Milano og her viste virksomheden seneste skud på maskinstammen, Fladder 200/Gyro, der blandt andet har et 30-40 procent kraftigere vakuumsystem.

- Det betyder, at endnu mindre emner kan afgrates på maskinen. Så behøver man ikke at gøre det manuelt, forklarer Jens Jensen.

Derudover byder maskinen på en 30 procent reduktion af energiforbruget og koniske spindler for 100 og 200 mm spindler og flere forskellige værktøjer.

- Der er også installeret en touch screen, som gør betjeningen nemmere og mere overskuelig, siger Jens Jensen fra Fladder, da Jern & Maskinindustrien er forbi den eneste stand, der i år flagede dansk.

Fladder har dog tidligere haft stor succes med deres messe-satsninger, hvilket blandt andet har gjort, at virksomheden i dag leverer til flyindustrien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078