På opdagelse i model-bygget miniputkøbstad

Starter man sin Varde-sightseeing ved Minibyen, får man en appetitvækker på byens attraktioner. Slutter man derimod sin rundtur der, får man et andet perspektiv på de brostensbelagte gader og 1800-talsbygninger, som man netop har passeret.

Artiklens øverste billede
Barnehøjde er ideel, når Minibyen i Varde skal opleves. Foto: VisitWestDenmark

To børn spankulerer interesserede rundt mellem de små huse, inden de sætter sig på hug og kigger ind ad vinduerne på et af dem. Det ene barn kalder på sin mor og forklarer hende ivrigt om en detalje i huset.

Det er en ganske imponerende detaljerigdom, som modelbyggerne har skabt i lilleputbyen.

Vi befinder os i et hjørne af Arnbjergparken i den sydvestjyske by Varde, nærmere betegnet i den forunderlige Miniby.

Det er sjældent nogen fordel at være et mindre barn, når det gælder besøg på museer og udstillinger, fordi børnene ofte er for lave til at få et godt udsyn til de udstillede objekter. Men her i Minibyen forholder det sig stik modsat, barnehøjde er helt ideelt.

Det skyldes, at Minibyen indeholder tro kopier af over 300 af byens bygninger, som de så ud omkring år 1866. Bygningerne er opført i størrelsesforholdet 1:10, således en fem meter høj bygning i Minibyen måler en halv meter i højden.

I Minibyen kan man opleve, hvordan Varde så ud anno 1866. Men byens historie går flere hundrede år længere tilbage. Foto: Jesper Møller
Byens gamle middelalderkirke Sct. Jacobi er naturligvis også gengivet i Minibyen. Foto: Jesper Møller

Minibyen er et herligt sted at spadsere rundt for både børn og voksne. Børnene synes, de små huse er sjove, og som voksen er det ganske interessant at opleve Varde anno midten af 1800-tallet. Derudover er det også spøjst at se de mindre børns hoveder akkurat rage op over husenes røde teglstenstage.

Detaljerigdom

Det er en gruppe af særdeles fingerfærdige Varde-borgere, der gennem årene har bygget de mange huse, og hvert år kommer der nye til. Samtidig vedligeholdes de eksisterende huse omhyggeligt, så der intet forfald er at spore i Minibyen.

Varde Å er ganske populær blandt lystfiskere. Det gælder ikke mindst på grund af Varde-laksen.

Det er en ganske imponerende detaljerigdom, som modelbyggerne har skabt i lilleputbyen. Det gælder lige fra de brostensbelagte gader over de nøjagtige kopier af husene til de omgivende træer, der er klippet ned i bonzai-størrelse, så de passer forholdsmæssigt til bygningernes højde.

Konstruktionen af husene er håndværksmæssig snilde af fineste karat, og samtidig er Minibyen et perfekt sted at få overblik over den gamle del af Varde By. Det gælder, uanset om man besøger miniputbyen som første eller sidste del af en rundtur i den gamle købstad.

De mange bygninger bli- de vandstande i Varde Å. ver løbende vedligeholdt af fingerfærdige frivillige. Foto: Jesper Møller
Den store Sct. Jacobi Kirke stammer helt tilbage fra middelalderen. Foto: Jesper Møller

Starter man i Minibyen, får man en fin appetitvækker til de ting, som man efterfølgende vil se. Og slutter man i Minibyen, er det sjovt at udpege de bygninger, som man netop har set – samt at opleve dem i et andet perspektiv fra oven.

Gammel by

Selv om Minibyen gengiver bybilledet anno 1866, går Vardes historie flere hundrede år længere tilbage. Byen daterer sig tilbage til starten af 1100-tallet, og den store Sct. Jacobi-kirke stammer helt tilbage fra middelalderen.

Varde Å er ganske populær blandt lystfiskere. Det gælder ikke mindst på grund af Varde-laksen.

Kirken ligger som hovedparten af byens ældste bygninger enten på eller i nærheden af byens centrale torv. Udover kirken ses blandt andet fine gamle købmandsgårde og andre bygninger som Sillasens Hus, Den Schultz’ske Gård og det gamle rådhus.

Det brolagte torv er dog andet end et levn fra fortiden. I forbindelse med en renovering af torvet i 2003 anlagde man et lille bassin med en stor, rund sten i. Derudover snor en lille rende med vand sig ned gennem torvet, som symboliserer den nærliggende Varde Å.

Stenen i bassinet har også sin egen symbolik, idet den er et billede på de perler, som findes i nogle af de såkaldte Varde-muslinger. Det er en meget sjælden form for ferskvandsmuslinger, og Varde Å er det eneste sted i Danmark, hvor disse perlemuslinger har overlevet i en å. Muslingerne kan blive helt op til 140 år gamle og er fredede, da de menes at være tæt på at uddø.

Handelsby

I middelalderen var Varde et centrum for handel, og følgelig blev byen udnævnt til købstad i 1442. I dag er man i byen stadig stolt af, at byens købstadssegl, der forestiller et blåt skjold med en gående guldleopard, så vidt vides er landets ældste byvåben.

Varde er stadig en driftig handelsby med et stort opland og mange butikker, og året rundt er der desuden markedsdag på torvet hver torsdag.

På dette gavlmaleri har Otto Frello tydeligvis hentet sin inspiration i Vesterhavet. Foto: Jesper Møller
Kunstneren Otto Frello har tegnet forlægget til to store gavlmalerier i byen. Foto: Jesper Møller

Såfremt man som besøgende trænger til et skud kultur, er Varde også leveringsdygtig i det.

Et stenkast fra torvet holder udstillingsdelen af Varde Museum til, og her er det ikke mindst de mange værker af maleren Otto Frello, der lokker.

Otto Frello blev født lidt nordvest for Varde, og selv om han boede i København størstedelen af sit liv, blev han alligevel anset for vardenser, og han nåede at blive æresborger i byen, inden han som 90-årig døde i 2015. Otto Frellos forunderlige og uortodokse billedverden bestod af ganske fantasifulde og fabulerende motiver, og selv om man normalt ikke er til billedkunst, er hans værker ganske spændende at betragte.

På Kirkepladsen bag museet kan en anderledes og dejlig arv fra Frello beskues.

Kunstneren har nemlig tegnet forlægget til to sprælske og farverige gavlmalerier, som kunststuderende fra Svendborg Malerskole siden har kreeret.

De to malerier rummer motiver fra henholdsvis Varde og Vesterhavet, og især sidstnævnte med de spøjse fisk bliver man i helt godt humør af at betragte.

Vardes historie er knyttet tæt sammen med åen, der løber gennem byen. Åen var tidligere byens livsnerve, og det var ved dens bredder, at Varde opstod.

På torvet er der flere steder udendørs servering i sommerhalvåret. Foto: VisitWestDenmark
Varde er fyldt med skulpturer, og på torvet troner Frederik den 7. med Grundloven i hånden. Foto: VisitWestDenmark

Der findes stadig en lille Varde Havn, hvor man tidligere lastede fisk og andre varer fra pramme og mindre skibe. I dag har fritidssejlere deres små både liggende, og her finder man et ganske hyggeligt miljø.

Fra sit udspring og til udløbet i Vadehavet i bunden af Ho Bugt er Varde Å cirka 40 km lang, hvilket gør den til Danmarks tredjelængste vandløb.

Området omkring åen byder på mange naturskønne lokaliteter, ikke mindst efter at store dele af åen inden for det seneste årti er blevet genoprettet til sit oprindelige snoede løb.

Genopretningen har været god for åens fiskebestand, som primært består af havørreder, laks samt laksefisken snæbel. Sidstnævnte er fredet og skal genudsættes, såfremt man fanger en af slagsen.

I Varde Havn ligger fritidsbådene til kaj. Her lastede man før i tiden fisk og andre varer fra pramme og mindre skibe. Foto: VisitWestDenmark

Til gengæld er der meget andet at komme efter, og Varde Å er ganske populær blandt lystfiskere. Det gælder ikke mindst på grund af Varde-laksen, hvoraf der i 2010 blev fanget et eksemplar på over 20 kg.

Alt i alt er Varde et dejligt sted at besøge. Det kan være på en dagsudflugt fra en af de nærliggende feriebyer ved Vesterhavet, ligesom den modsatte version med et ophold i Varde kombineret med en tur ud til Vesterhavet er tilsvarende god.

Tre råd ril rejsen

Sommerspil:

Hvert år afholdes der sommerspil i Arnbjergparken med det vestjyske amatørteater ”7-kanten”. Over to uger er der daglige forestillinger med et samlet tilskuer-tal på op til 35.000.

Skulpturer:

Varde er kendt for sine mange skulpturer, der står placeret rundt omkring i byen. Den bedst kendte er statuen af kong Frederik den 7. med Grundloven i hånden, der siden 1885 har stået på torvet.

Springvand:

Når du går gennem Arnbjergparken på vej til og fra Minibyen, så bemærk parkens springvand, der symboliserer de varierende vandstande i Varde Å.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Artiklens emner

Her kan du se de emner, som indgår i denne artikel.

Ønsker du at følge et eller flere af dem, kan du klikke

Emnet findes nu på en liste under punktet Mine emner i menuen.

Du kan også tilgå listen ved at klikke på Se de emner du følger herunder.

Mine emner kræver minimum Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du følge emner og få besked, når der er nyt.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Teknisk fejl

Emnet kunne ikke følges, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Tilvalg

KØB!

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.