Hvad er der galt med solidariteten i Danmark?
»Der er talt meget om solidaritet i de senere år under SR-regeringen. Parolen har lydt, at vi er et fantastisk land, der forstår os på fællesskab. Det er hurra-ord, som appellerer til en gammel, socialdemokratisk selvforståelse, men samtidig oplever mange, at den omtalte solidaritet ikke inkluderer den tilværelse, de lever. Det er socialt svage grupper, men det er i lige så høj grad geografiske grupper, hvor der nogle gange er sammenfald mellem de to.«
– Valgte vestsjællænderne og sønderjyderne et nationalistisk parti, fordi de føler, at Danmark mangler indre sammenhæng?
»I så fald må vi først definere, hvad ’det nationale’ betyder. Jeg taler om det nationale som det fællesskab, der er forudsætningen for, at vi har et demokrati og en stat. Det handler ikke om, at det nationale er Dannebrog og svinekød, altså noget særligt etnisk og kulturelt. Jeg taler om en grundlæggende fællesskabsfølelse, der kommer til udtryk i en solidaritet på tværs af befolkningen.«
»Siden 00’erne har man talt om sammenhængskraft som noget, der blev udfordret af indvandring. Det var en trussel mod Danmarks kulturelle identitet. Men hele den snak har fået os til at overse, at der også er en anden måde at tale om truet sammenhængskraft på, og det er et spørgsmål om territorial sammenhængskraft. Det skal være sådan, at man også i dynamiske byområder forstår det vigtige i, at vi f.eks. har en kommunal udligningsordning og fordeler rigdommen i vores samfund. Den form for sammenhængskraft er truet. Der er ikke voldsomt meget solidaritet på tværs af Danmark, og det er valget af Dansk Folkeparti i visse dele af landet en reaktion på.«
– På hvilken måde er storbyen usolidarisk med landområderne?
»Det handler meget om den måde, bestemte grupper taler om Udkantsdanmark på. Den kreative klasse og den kulturelle og intellektuelle elite har i høj grad været med til at tale det andet Danmark ned. Man betegner nærmest det, man ser i den såkaldte provins, som socialpatologiske fænomener, altså som en slags sygdomstilstande i samfundet. Når store dele af den danske stat føler en ulige udvikling, og at man ikke varetager deres interesser, reagerer de imod det.«
Bondeknold og bybo
– Men er det nyt, at der er forskel på land og by?
»Det er nyt, at det nationale fællesskab er ved at smuldre. Det vil sige, at selve forestillingen om den territoriale enhed og solidariteten fra Thyborøn til Præstø og København er gået fløjten.«
»Jeg har før henvist til 1864, hvor den moderne nationalstat blev skabt. Der sker en reaktion efter nederlaget til Preussen. Herefter kommer en stærk folkelig bevidsthed om, at vi må stå sammen, hvis vi skal overleve som stat. Både private forretningsmænd som C.F. Tietgen og politikerne sætter ind. Vi ser udbygningen af jernbanenettet, forbedringer af telefon- og telegrafnet, havnebyggeri i Esbjerg, ja, opbygningen af det moderne Danmarks infrastruktur. Heden dyrkes, man dræner vådområder. Det var den tids udkant! Den virkelige, fysiske udkant blev integreret i Danmark. Det var udtryk for en national fællesskabsfølelse, og den varer langt op i tiden.«
– Hvordan holdt Danmark sammen på tværs af land og by før i tiden?
»Har du læst professor Ove Korsgaards bog Solskin for det sorte muld om hans barndom og ungdom på Mors i efterkrigstiden? Dengang var der slet ikke noget, der hed udkant. Det fandtes ikke. Samme solidaritet kan man se i opbygningen af vores sociale system. I 1899 kom Septemberforliget i stand mellem arbejdsmarkedets parter efter en lockout, der kunne være endt blodigt. Det gik ikke så galt, og det er helt givet på grund af ånden fra 1864 og en følelse på begge sider af, at vi må bøje os mod hinanden.«
»Det er samme ideal om et Danmark i balance, der siden lå bag opbygningen af velfærdsstaten. Idealet var styrende for den egnsudviklingslov, der blev vedtaget i 1958, og som søgte at udligne den tids store regionale forskelle i beskæftigelsen. Senere blev udbygningen af de offentlige institutioner endnu en måde at sikre lige social og økonomisk udvikling. F.eks. byggede man gymnasier i mindre købstæder som Lemvig, Helsinge og Ringe, hvor store afstande forhindrede uddannelse. Den ulige udvikling i 1960’erne og 1970’erne blev betragtet som et nationalt problem. Det gør den ikke længere.«
– Hvordan opfatter man da provinsens problemer i dag?
»Som en del af en naturlig udvikling, vi ikke kan stille noget op imod. Tænk på de billeder, vi får fra eksempelvis Tønder-marsken og resten af Sønderjylland. Her bekræfter Erling Jepsens bøger om incest og anarki en holdning om, at de egne ikke står til at redde. De kvikkeste må komme væk i en fart og ind til byerne, hvor de kan få et godt job og et bedre liv. Måske har den kreative klasse ikke opfattet sine beskrivelser på den måde. Men faktum er, at de agerer nyttige idioter og deltager i at skabe en diskurs, som bestemte politikere og Djøf-eliten har udnyttet til at centralisere.«
»Her er holdningen, at udvandringen fra de mindre provinsbyer til de større provinsbyer og helt ud af provinsen er et globalt fænomen. Det er noget, man ikke kan gøre noget ved. Hvis byer i landdistrikterne på 10-20.000 indbyggere ikke kan overleve af sig selv, må det gå, som det går. Bjarne Corydon (S) siger det ikke selv, men jeg har hørt professor Ove Kaj Pedersen, en nær allieret, sige det direkte på en konference. Han afviser lige ud, at det offentlige som moderne konkurrencestat skal handle for at fastholde den geografi, der var engang.«
Det Danmark du ikke kender
– Det er vel sandt nok, at urbaniseringen er en realitet?
»Norge, Irland og Bayern har alle en strategi for at inkludere udkanten. Bayern er i gang med at udflytte 6.000 offentlige arbejdspladser. Det er en myte, at afvikling af udkanten er en del af en global udvikling. Myter bliver skabt, fordi de skal retfærdiggøre et eller andet. Den her myte skal retfærdiggøre centraliseringen.«
– Hvad betyder udkantsmyten så for valget i den såkaldte udkant?
»Folk i provinsen ved udmærket godt, at Venstre indvarslede den centralisering, der nu dræner dem for offentlige arbejdspladser. Domstolsreform, politireform og kommunalreform blev gennemført under Venstre-regeringen, samtidig med at kaserner er nedlagt og skattecentre lukket. Så folk tøver, når Venstre siger, at de nu vil rette op.«
»Socialdemokraterne har talt et dobbeltsprog. På den ene side snakker Helle Thorning-Schmidt (S) og Mette Frederiksen (S) om det solidariske Danmark, sloganet er Det Danmark du kender. Et par meter til højre står så Bjarne Corydon og taler om Danmark i et helt andet sprog. Det er et Danmark, som folk i hvert fald ikke vil kunne kende om 50 år. Her kan kun de byer overleve, der er bedst til at konkurrere. Mindre byer kan eventuelt finde sammen i såkaldte business regions a la trekantsområdet, og sådan vil Danmark se ud om 50 år. Den dobbelthed skabte naturligvis mistillid til, at SR-regeringen ønskede en ligeligt fordelt vækst.«
– Udkanten føler sig ofret?
»Bestemt. I hele den traditionelle nationalstatsetik er det statens befolkning, som er regeringens og politikernes hovedansvar. Hvad vender man sig så imod, når man oplever, at de svigter: mod et parti, der har bedrevet langt mindre dobbelttale. Faktisk i en grad så deres leder kan lave en kampagne, der hedder Du ved, hvad vi står for. Den er rettet direkte mod to partier, hvor man med rette kan sige, at folk i udkanten ikke ved, hvor de står.«
Kan provinsen blive stueren?
– Hvorfor mistede politikerne den solidaritet, de historisk har haft med hele landet?
»En af grundene var, at forskere og andre ’eksperter’ bildte os ind, at vi fremover skulle leve af viden, og det krævede tætte, urbane samfund. Dér startede det. Derfor havde man ikke brug for den del af landet, der levede af industriproduktion. Selv landbruget måtte vi vænne os til at undvære, lød det fra dele af venstrefløjen. Den slags tanker er man dog begyndt at afmontere inden for de seneste 3-5 år. Væksten kommer i høj grad fra eksporten fra landbruget og de store industrikoncerner i provinsen. Og de udenlandske investeringer går uden om København. Tag f.eks. Apple, der slår sig ned ved Viborg. Den udvikling overså både Lars Løkke og Helle Thorning-Schmidt, fordi de og mange andre var så forblændede af tanken om vidensamfundet.«
– Havde Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl da et bedre tilbud til provinsen i valgkampen?
»Nej. Dansk Folkeparti kom ikke med nogen særlig detaljeret politik for, hvordan de vil sprede vækst til de områder uden for byerne, der har vist sig at stemme på dem. Sloganet var, at Du ved, hvad vi står for, og så kunne man gætte sig til resten, mente partiet. Kristian Thulesen Dahl risikerer at få et kæmpe problem i forhold til at kunne levere. Jeg forudser, at han vil skuffe.«
– Kan man overhovedet genopfinde provinsen som legitimt sted?
»Ja. Hvis vi begynder at respektere hinandens forskelligheder. Der er mange, der hylder det multikulturelle samfund, men hader de danskere, der er anderledes end dem selv. Men det kommer måske af sig selv. Vi er på vej ind i en højkonjunktur, og de udenlandske investeringer, der sker lige nu, sker i provinsen. Der vil komme en større respekt i takt med, at vi oplever, at vi skal overleve på andet end videns- og serviceøkonomi. For øvrigt er både landbrugs- og industriproduktion i dag smækfuld af viden. Det ved de fleste bare ikke i København.«
– Så du har et helt håb for provinsen?
»Jeg er moderat optimist.«
Ved valget tabte Venstre 13 mandater og DF gik frem med 15.
Der er hverken tale om provinsens oprør med eliten eller "folkets" oprør mod de lede socialdemokrater.
Der er simpelthen tale om, at en del af Venstres vælgere var utilfredse med Venstre, ikke kunne tage Konservative alvorligt, heller ikke troede på LA og derfor valgte DF.
Hvem skulle de ellers have stemt på?
Jeg flyttede til Skotland i 2002 og var meget aktiv i uafhængighedsafstemningen sidste år. Problemerne i den danske provins minder mig en del om nogle af de vigtigste bevæggrunde for at støtte skotsk uafhængighed: Folk følte generelt, at Storbritannien før Thatcher havde været til gavn for dem, men at al udvikling sidenhed i større og større grad er sket i London, og at alle de skotske skattekroner i stigende grad bliver brugt i dér i stedet for at gøre gavn hjemme.
Naturligvis vil den danske provins ikke forsøge at opnå uafhængighed, men jeg synes, det er interessant, at udkantsområderne i mange lande føler sig ignoreret, selvom de ofte egentlig klarer sig fint økonomisk.
'Kan provinsen blive stueren?'
Vorherrebevares!!
" jeg synes, det er interessant, at udkantsområderne i mange lande føler sig ignoreret, selvom de ofte egentlig klarer sig fint økonomisk."
Der er den simple forklaring jo at udkantsområderne typisk styres med konservativ hånd (uanset partifarve) hvilket som sædvanligt betyder at de nederste lag i samfundet får læsset byrderne på sig mens de velbeslåede klarer sig fint.
Og de nederste lag har i kraft af deres iboende landlige konservatisme taget højrefløjens tankegang til sig og stemmer altså blåt, selv om det skader dem selv mest.
Og så bliver de gudhjælpemig frustrerede når det viser sig at den blå politik de selv går ind for rammer dem selv lige i nakken i form af centralisering (offentlig, såvel som privat) og reelt set nedlukning af landområder med begrundelsen "det kan jo ikke betale sig at bruge penge på udkanten".
Kommunalreform blev gennemført under Venstre-regeringen - reelt kun af VK og O - altså også med DF's stemmer.
Jeg tror Claus Tingstrøm er inde på noget af det rigtige. Valgresultatet viser IKKE at "folket" gjorde oprør mod socialdemokraterne, der jo som bekendt gik frem, men derimod, at mange i Venstre havde fået nok af "fadbamsen".
Michael Böss taler om "ligeligt fordelt vækst", som der jo alligevel ikke er nogen der tror på. At de fleste lande har forskellige former for strategier, for af politiske grunde at få det til at se ud som om man gør noget for at "fordele væksten", er ikke i sig selv et argument for, at samfundets ressourcer er bedst anvendt på den måde.
Det er mit indtryk med de jyder jeg har mødt, at de mere retter blikket ned mod Europa end mod København. Dem der vil gøre karriere tænker mere på Tyskland eller et andet europæisk land.
Jyderne er tit også bedre til tysk end folk fra Sjælland. Det kan være at jyderne hellere vil tage til Hamborg end til København hvis de skal til en storby. Det er jo mere ligetil at køre ned igennem landet.
Hvis den opdeling i landet bliver ved, så kan man i sidste ende risikere at Jylland ikke gider de selvfede københavnere mere, og føler sig mere tiltrukket af Hamborg og Berlin med alt hvad de har at byde på.
Ja, tænk hvis Jylland engang i fremtiden vil være uafhængige, hvis de føler sig tilstrækkeligt trådt på, som Thomas Widman har nævnt ovenfor om Skotland.
Så kan politikerne på Christiansborg lukke sig om sig selv med deres centralisme i hovedstaden, mens jyderne kører derudaf med vækst og internationalt samarbejde.
Det er selvfølgelig et skrækscenarie som er helt urealistisk, men man skal nok passe lidt på med den udkants-udvikling.
Der er intet sygt i provinsen. Håber det var ironi.. Bor selv i en lille landsby på Sjælland lige midt i DF's vestsjællandske sejr! Der er ingen busforbindelse, når skolen er lukket. Skolen mistede 7.kl trin for et par år siden. Børnene skal så pendle min.10km til anden skole, eller som mange vælger at gå i en privat. Eneste butik i byen er Brugsen som overlever fordi folk i området er solidariske og handler meget i den. -Jeg elsker Jylland og oplever store og hurtige veje næsten uden trafik! Motorveje som lokale politikere fik trumfet igennem. Skat er vel en stor statslig institution som nu ligger i Ringkøbing, så nogen udflytning er der da sket. Provinsen behøver IKKE føle mindreværd overfor Kbh, men jeg oplever at mange jyder tror at alle fra Sjælland ER københavnere. Det har jeg aldrig forstået....
"hvor storbyen afskriver provinsen og betragter landsmænd som ’social-patologiske fænomener’."
Kan overhovedet ikke genkende denne fordom og betragter den som en manipulativ stråmand udelukkende med den hensigt at skabe konflikt mellem land og by.
Katrine Visby 26. juni, 2015 - 18:16
Hvis jyden ønsker noget andet end centralisme, skulle de nok have stemt på noget andet end DF.
Nu er der jo mange af os københavnere, der er bekvemmelighedsflygtninge fra provinsen. Langt de fleste af os husker udmærket, hvad vi flygtede fra. Derfor sker det ofte med blandede følelser, når vi taler om vores oprindelsessted. På den ene side savner vi det rolige tempo og øjenkontakten, på den anden side glæder vi os over at være sluppet ud af janteland.
Så jeg støtter fuldt ud Rikke Nielsens afvisning af fordommene. Der er meget godt at sige om provinsen, og der er meget dårligt at sige om hovedstadet. Og omvendt. Opgaven er at fastholde det bedste fra begge lokaliteter, i stedet for som nu at forsøge at kombinere de dårligste sider. Mere øjenkontakt i storbyen, mindre jantelov i provinsen, tak.
Og det er med DF som med de muslimske indvandrere: Nu er de her, og vi kan ikke bare uden videre fratage dem statsborgerskabet og smide dem ud igen.
Fra artiklen:
"Der er mange, der hylder det multikulturelle samfund, men hader de danskere, der er anderledes end dem selv"
Så er alt sagt.
Bortset fra at ovenstående gruppe føler sig moralsk overlegne.
De ligner næste de farisæere, der stillede sig op for at fortælle HVOR gode mennesker de er-
Grænsebomme ved Nyborg, og station i Langeskov:))
"Der er mange, der hylder det multikulturelle samfund, men hader de danskere, der er anderledes end dem selv"
Og så er der DF's vælgere som både hader det multikulturelle samfund og de danskere der er anderledes end dem selv...
For multikultur slutter altså ved byskiltet for de der landboer - heroppe ved vi i hvert fald godt at dem fra nabolandsbyen kan man jo ikke stole på.
Nationalister er mennesker der elsker deres land højere end deres medmennesker. Nationalisme er en forelskelse i en ens egen ønsketænkning om det sted som de bor og det er en ønsketænkning, hvor nationalisten også forsøger at afkræve andre en aflægning af eder om troskab til konge og fædreland og dermed indskrænke den enkelte borgers frihed. Nationalisten tror nemlig at han kan tvinge universet til at dreje om sig om det land som han er parat til at ofre sig for. Hvis nogen tror nationalisme er udslag af en nøgtern måde at tænke, så tager man fejl. Derfor har DF også sat et stort spin i gang for, at narre folk til at tro, at de er en slags socialdemokrater, fordi hvis DF sagde lige ud, at de var nationalister der sætter deres land højere end deres medmennesker, så ville de nok ikke få så mange stemme og mange af de døre de kan åbne med deres løgne om at de er socialdemokrater ville de få lige i nakken...
Historien taler mod Danmark.
Skåne, Halland og Bekinge ville hellere med til Sverige.
Norge ville hellere være sig selv.
Slesvig og Holstein ville hellere til Tyskland.
Island ville hellere være sig selv.
færøerne og Grønland vil have mere og mere selvstyre.
alvorligt talt. Jeg mener København altid har været dårlig til at gavne andre end sig selv..
Jeg vil se positivt på at Danmark deles ved Storebælt. så kan man altid overveje om det vestlige skal være en del af Norge, Sverige eller Tyskland eller selvstændigt
bornholmerne vil muligvis hellere være svenskere.
Det er jo legitimt at dele et land efter opfattelser.
Det er noget, man ikke kan gøre noget ved. Hvis byer i landdistrikterne på 10-20.000 indbyggere ikke kan overleve af sig selv, må det gå, som det går. Bjarne Corydon (S) siger det ikke selv,
Det kan jeg så oplyse om er forkert.
Jeg har hørt af hestens egen mund at Corydon mener at flytningen fra land til by er en global udvikling og ikke nogen "man kan gøre noget ved".
Altså fordi jeg surgte ham hvorfor sosserne havde søgt regeringsmagten, når man nægtede at regere , også på de punkter der var oplagte og mulige ang. udkanten og boliglån.
Man må nok leve med valgresultatet, selvom det giver anledning til yndlingsbeskæftigelsen, "at moppe og nedgøre dem vi ikke vil høre på", fra de forkælede og overbeviste overlegne.
Mon de kan gentage deres propaganda imod de i øjeblikket udsatte , indtil en sandhed i stemningen indtræder og overtager fra fornuften.
Nogen skal bare have nogen at pukke på, for at skjule egne mangler.
Hvis vi skal samle dette lille miniputland, på tværs af vores forskellighederne, burde man nok ikke havde sat en bom op mellem hovedstaden på djævleøen og så resten af Danmark. Rent mentalt betyder bomme på begge sider af Storebælt, at danskerne opdeles i dem og os, og det er bestemt ikke befordendre for sammenhængskraften, noget som vi er vidne til i disse år.
Måske man skulle begynde at se landet Danmark som en samlet enhed, hvor familier, virksomheder og naturlig vekselvirkningen mellem landsdelene SKAL flyde frit. Men så langt kan Danmarks politikeren ikke tænke, selvom den naive vælger måske ville tro, at det netop var en politikers 1. priotet at se det hele lidt fra oven.
Det er sjovt at tænke på, at grænsebommene er fjernet i hele Europa og man kan bevæge sig frit rundt, men at lillebitte Danmark ikke blot har sat en grænsebom på tværs af landet - nej, man har, for at det skal være ekstra ødelæggende, valgt en "betalings"bom, således at alle skal betale en mindre formue for at kunne passere den interne landegrænse og det er selvsagt ikke befordrende for udviklingen af landet Danmark som helhed - tydeligvis tværtimod.
Hvor egoistisk og snævertsynet kan vi tillade os at være på bekostning af vores smuldrende fædreland?
Det var ikke bare den syge provins , der slog til igen. Det var bare det "Danmark" som jeg kender og det Danmark, som jeg føler mig hjemme i.
Storby fjolserne må gerne udfordre resten af landet og forsøge at issolere sig selv i deres storby tankegange "drømme". En stor "landsby" er og bliver mit Danmark.
Et Danmark, hvor der er plads til også alle andre, som "storby drømmere".
Bare det sidste eksempel: Akademikerne "latinerne" blev de i gamle dage kaldt, inden almenviden var på trapperne, vil ikke flyttes ud fra København , medens de forlanger , at arbejdsslaven er i stand til at bevæge sig riget rundt, medens de selv sidder og nyder solen i fly, bus eller tog, så kæmper lønslaven for sin egen overlevelse.
NB: Hvor er problemet med udflytning af statslige arbejdspladser?. Hej "I" tom hovede akademikere , har "I" endnu ikke forstået at benytte "inter nettet" ?.
Åbenhedens muligheder er ikke længere begrænset af jeres "latinske" lukkethed.
Hvis hovedstaden skal have de fleste ting centraliseret der, så er det vel også Københavnerne selv der skal betale langt størstedelen for det. Skatten 10% op i kbh, 10% ned i udkanten. Bum.
Jeg mener professorens ord sagtens kan stå alene for denne artikel - Historisk korrekthed vores verdensdel - betænk også andre som Kinesiske der i hele 3 dynastier á ca. 2.000 år skærmede deres kulturområde mod horderne fra stepperne. Generel udvikling som nævnt startede med urbanisering - hvor forskellig artede kulturer bekrigede hinanden på samme lille frimærke af jordstykke hvor kulturgrupper fortrænges.
Georg Christensen,
"Nyder solen i et fly"? Normalt skal skodderne lukkes, når solen er på.
Nu vi er i gang - der er rigtig mange, der skriver om prisen for at komme over Storebælt. Underforstået - i bil.
Prøv også at huske på de kollektive transportmidler. Det er nemlig dem, der står til rådighed for børn og unge. Og hvis I tror, det er dyrt i bil at komme over Storebælt - så tjek lige DSB's priser.
I København er flere museer gratis - vel ud fra princippet, at det er hele landets hovedstad, og man kan komme derind og se dem.
Der er bare det, at det kan man ikke længere med en skoleklasse. Som pensioneret lærer fra Århus Kommune kan jeg fortælle, at der ikke længere er råd til lejrskoler. Tidligere var jeg en af dem, der mente, at enhver jysk skoleklasse burde på en lejrskole til København. De penge er sparet væk. Nu kunne man så måske tænke sig, at man kunne tage på en dagstur derover - men det er umuligt.
Gratis transport for skoleklasser med DSB kræver mindst 2 overnatninger - grupperabatterne er ikke noget alternativ, de er små. Desuden er det kompliceret at få biletter til dem.
Indførelsen af rejsekortet til de københavnske busser gør heller ikke noget nemmere.
Vi er nogle søskende, der har et fælles sommerhus ovre ved Vestkysten - en nevø ville gerne derover med nogle gymnasiekammerater, hvilket det egner sig glimrende til. men billetprisen er så høj, at det er umuligt, med mindre min bror kører dem i bil! Hvilket han så gør.
Hvis vi skal have en form for geografisk sammenhold, så må der gøres noget ved togpriserne. De er horrible - og det er børn og unge mennesker, der har brug for det.
Rikke Nelsen,
Jeg forstår ikke helt hvad du mener, men så vidt jeg ved var DF ikke med til at nedlægge amter og kommuner, og lukke de små sygehuse og kaserner.
Jeg tror ikke DF ønskede den centralisme som Venstre ville have.
Men de stemte for, Katrine Visby.
"Jeg tror ikke DF ønskede den centralisme som Venstre ville have."
Det er der sikkert mange der tror sammen med dig.
DF har været meget dygtige til at fremstille sig som "den lille mands parti" (samtidigt med at de lefler for storkapitalen, de er jo fundamentalt blå - i øvrigt ikke ulig andre højrenationale bevægelser man kunne komme i tanker om).
Men faktum er jo at DF rent faktisk er ledet af en cand.merc.jur (altså en af de der lidt for smarte teoretiserende akademikere DF'ere ellers elsker at brokke sig over) der efterhånden har været i politik i så mange år at han bestemt ikke er mindre levebrødspolitiker eller verdensfjern end nogle af de andre langtidsmedlemmer i FT.
Det er givet at S og SF begik løftebrud, men lur mig om ikke DF gør nøjagtigt det samme, bare uden at deres vælgere overhovedet opdager det...
Karine Visby,
DF går jo også ind for et forhold til EU, som umuliggør at udkantens beboere i højere grad vender sig mod Tyskland. Vi på Lolland- Falster stemte trods alt overvejende rødt, vi er afhængige af endagsturister fra Tyskland, selv om vi ikke er landfaste med tyskerne. Nykøbing Falster har i den forbindelse et samarbejde med Rostock og jeg tror også den flinke Greve - ham med den fine dyrepark - vil betakke sig for en afstandslæggelse til EU og en besværliggjort færden i hele regionen.
Min samlever er Fehmaraner og hans familie har været danske i flere generationer tilbage, end min. Da DK tabte krigen i 1864 blev Fehmarn med et slag tysk, da rovet skulle fordeles. Jeg har hørt, at det er moderne at proklamere sin snarlige immigration til udlandet efter DF's sejr. Så vidt ved jeg ikke gå, men tanken er alligevel begyndt at ulme hos os, fordi et besværliggjort forhold til Tyskland og manglende rettigheder til at færdes frit i regionen er uspiselige for os.
"Der er mange, der hylder det multikulturelle samfund, men hader de danskere, der er anderledes end dem selv." Det er det indtryk man får når man læse det fleste yderliggående (neo-)venstrefløjs indlæg på information. Der er absolut ingen selvindsigt eller åbenhed for at forstå andre politiske og kulturelle baggrunde for at reflekere over den betonopfattelse man allerede har. DFs vælgere stemmer sandsynligvis ikke S eller SF fordi de gennem 10 år er blevet latterliggjort af de samme intellektuelle fra samme partier fra da Nyrup sagde at DF ikke var stuerene.
M. Christensen: Jeg vil være tilbøjelig til at være djævlens advokat og sige det er lidt vrøvlet det du skriver. Selvfølgelig ville Norge være selvstændigt efter 400års dansk "undertrykkelse". Skåne, Halland og Blekinge blev vundet af svenskekongen Gustav efter en krig. Bagefter etnisk rensning i bl.a. Skåne. Svenske soldater blev sat sammen med de tilbagblevne dansk-sindede koner! Slesvig, Holsten var hovedsagelig tysk, men den danske regering ønskede et "Stor Danmark" og tabte så 30% af landet!! -Selvfølgelig skal vi ikke dele DK ved Storebælt. Og Bornholm STEMTE sig rent faktisk til dansk tilhørsforhold.. ok.
" DFs vælgere stemmer sandsynligvis ikke S eller SF fordi de gennem 10 år er blevet latterliggjort af de samme intellektuelle fra samme partier fra da Nyrup sagde at DF ikke var stuerene."
Ja, sandheden er ilde hørt.
Først sviner man andre til, og når man så bliver gjort opmærksom på at man går langt over stregen* spiller man tøsefornærmet.
...og bliver ved med at stemme på et parti hvis politik bestemt ikke rokker ved de fundamentale problemer hele underklassen er udsat for, fordi man ikke evner at indse at det ikke er de fremmedes skyld altsammen...
* Jeg kan kun anbefale at følge lidt med i EB's "nationen" for at se hvilket tankegods der gemmer sig i folkedybet.
" Jeg taler om det nationale som det fællesskab, der er forudsætningen for, at vi har et demokrati og en stat. "
Det er ikke specielt dansk men omfatter bl.a. Europa og Nordamerika.
Det handler ikke om, at det nationale er Dannebrog og svinekød, altså noget særligt etnisk og kulturelt. Jeg taler om en grundlæggende fællesskabsfølelse, der kommer til udtryk i en solidaritet på tværs af befolkningen.«"
De to sætninger modsiger hinanden. Nutidens grundlæggende fællesskabsfølelse er mere etnisk og kulturel end solidarisk på tværs af befolkningen. Den kulturelle fællesskabsfølelse afsløres af, hvor meget historier fra medier fylder, når mennesker mødes såvel fysisk som på sociale medier. Mange af de historier, som ikke handler om Christiansborg, handler om trusler fra udlandet herunder islamisk terror og kriminelle østeuropæere. Når disse historier fylder meget i både sociale relationer og offentlige debatter, er konsekvensen forudsigelig.
"Der er mange, der hylder det multikulturelle samfund, men hader de danskere, der er anderledes end dem selv. "
Desværre har disse mennesker stor indflydelse også på sproget, hvor forskelle dækkes af to ord med vidt forskellig værdi: "ulighed" og "mangfoldighed". Ulighed bruges især om økonomiske forskelle, der er uønskede, mens mangfoldighed bruges om etniske og kulturelle forskelle, der er ønskede. Mangfoldighed synes dog kun ønsket i begrænset omfang, hvor den ikke truer tanken om dansk overlegenhed. Solidariteten på tværs af sociale og økonomiske skel begrænses af modvilje mod økonomisk ulighed, som retter opmærksomheden mod økonomi frem for mennesker, og motiverer til foragt for såvel de laveste som de højeste indkomster.
Solidariteten på tværs af samfundet begrænses også af de store, landsdækkende mediers både sociale og geografiske begrænsninger. Geografisk er de koncentreret om Christiansborg og København, og socialt henvender de sig mest til middelklassen.
Søren Sørensen
Du har kun en streng at spille på, med den samme falske tone.
Og hvad ved sådan en som dig om sandheden for andre??
Felix Austin
Deri adskiller jeg mig jo ikke fra DF - andet end at jeg måske har en streng der er stemt forkert, hvor hele DF's klaver har været en tur i frysehuset og DF's vælgere stadigvæk ikke kan høre at den version af "der er et yndigt land" der spilles på det slet ikke er i den rigtige toneart...
Det er ret sjovt at høre ideen om at Tyskland skulle overtage Sønderjylland igen. Når man bor i området så kan man se en flittig daglig traffik fra Nordtyskland til arbejdspladser i Sønderjylland så jeg tror ikke det vil være svært at afsætte landsdelen til Tyskerne.
Mange af os i området kører jo alligevel så meget frem og tilbage over grænsen at det er hip som hap hvilket land vi bor i. Udemærket ide nu jeg tænker nærmere over det.
Mærkeligt at en historiker ser helt på historien uden at medtage den væsentligste faktor i den økonomiske udvikling: demografien. I slutningen af 1800-tallet var der en kæmpe befolkningstilvækst der gjorde at tabet af Syddanmark efter 30-40 år ikke var til at se. Samtidig var der en teknologisk udvikling i gang fra landbruget som forstærkede flytningen fra land til by. Det var således ikke fædrelandskærlighed der skabte infrastruktur og uddannelsesinstitutioner, men udsigten til at kunne tjene penge på alle dem som ikke kunne arve deres families jord. Disse var de fleste, og de flyttede til den nærmeste provinsby, til de store stæder eller helt til København. Eller de emigrerede. At sammenligne dagens DK med DK anno 1864 er som at sammenligne DK med Afrika.
Vi kan således ikke forstå problemerne med faldende huspriser i provinsen som et udtryk for manglende nationalkærlighed.
Hvorfor er de små byer for små for de unge der flytter til storbyerne? Det er jo det som er problemet: at de unge hellere vil til Århus end til Holstebro, endsige Lemvig. Hvorfor vil de hellere blive boende i København når de skal have børn? Hvorfor flygter de ikke fra de partikelbeskidte brokvarterer ud til den friske gylleduft hvor giften jævnligt spredes af store grønne og røde traktorer.
Bøss misbruger historien til at forstå samtiden. Han skaber misforståelse. Man kan kræve at byboerne - eller den globaliserede elite, uha - skal forstå provinsen. Hvorfor kan man ikke kræve det omvendte?
At vi har noget, der trods alt minder lidt om demokrati, fordi politikerne trods alt lige nu agerer, som om de tager hensyn til folkeviljen, skyldes først og fremmest, at vi er så lille et land, at der består forholdsvis tætte forbindelser, som regel er vi kun et par enkelte bekendtskaber fra hinanden. Og dette lille fællesskab er grundlaget for, at man kan tale om demokrati i nogen reel betydning af begrebet.
Det er svært at analysere et billed man selv står midt i.
Den typiske DF vælger har altid eksisteret siden man begyndte at modernisere Danmark i 1959 hvor man for første gang valgte at lade finansloven vedtage med et underskud dækket af lånå taget i udlandet.
Denne kasten penge i grams fik det til at dryppe på degnen som er de her nærmest umælede dyr uden uddannelse og uden den dybe tallkeren er dem blevet forundt. Alt hvad de har foretaget sig siden 1959 har på ingen måde forberedt dem til den virkelighed de nu møder når de er ved at blive gamle. De har ikke noget hus de kan belåne og de har ikke lavet nogen pensionsopsparing overhovedet og ser hvordan overskuds Danmark give dem mindre og mindre af fælleskagen. Det var ikke det de forventede efter at havde set hvordan der blev kastet penge i grams og nu er de frustrerede og leder efter en prygelknappel de forstår.
Og de dumme har altid gået efter hudfarve eller religion og nyligt også økonomisk "uretfærdighed" Det har også været et miks i hadet jøderne og ders jødepenge.
Det er virkelig tragisk komisk at de sølle 15 mia. kroner vi bruger på flygtninge på ingen måde fik de selv samme mennesker som unge til ikke at blinke med øjnene da der i DK var 300.000 tyske flygtninge eller at hæren alene slugte 30 mia. kr. om året.
Og er man bare lidt indsigtsfuld ved man at flygtningeudgift er tæt korreleret med forsvars- og sikkerhedspolitik, men alligevel kan eller vil ingen i overskuds Danmark længere forklare hvad eksistensberettigelsen af FN er og vi faktisk sparer både menneskeliv og penge ved at tage flygtninge frem for at puste til den krig der ville følge efter hvis vi ikke gjorde.
Det drejer sig egentlig ikke om racisme i gængs forstand, men om egoisme i snæver forstand.
Det er sagen underordnet at den typiske vælger i DF ikke har betalt mere skat i sit liv, end at det modsvarer en tvungen opsparing til folkepensionen og personens folkeskole og øvrige samfunds udgifter man måtte have. Den typiske DF vælger har aldrig nogen sinde været et akti for Danmark og nu fører de sig frem som om de er noget og vil have noget for den skat de har betalt. For min skyld kan de godt få valuta for deres skat. De er bare så dumme at de ikke ved hvor værdiløse de er.
Den typiske DF-vælger 700 000 individder ??
Gennemsnitsdanskeren.
Rød blok, blå blok.
Indsigtsfuld??
Vor herre bevares
@ Felix Austin,
Den typiske DF-vælger er blot den største fraktion. På den måde vælger man at abstrahere fra en række detaljer. Således også med gennemsnits danskeren og andre gruperinger som du tilsyneladende kun har foragt til overs for.
Men det er altså sådan man leder en gruppe af mennesker og også lande.
Jeg noterer mig at du ikke har noget imod at DF putter folk fra andre lande i en generaliserende og fordømmende bås. Det er her jeg først og fremmest opponerer mod DF og dens væsen.
DF har ikke fokus på realiteter men på fordomme. Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i at man går til valg på. Undskyld mig, så du filmen 1864 og hvordan de nationaliberalistiske kræfter i Danmark dengang provokerede Tyskland i den grad så det kostede en masse mennesker livet?
DF har ikke engang sat sig ind i hvad der fik DK til at underskrive FN flygtningekonventionen.
DF har ikke den fjerneste ide om de penge vi bruger på flygtninge er en post af relevans.
De bilder bare en masse husmødre ind at det er "mange penge" og unskyld mig, men tror vi fleste står af ved beløb over en million eller indda mindre.
Så til helgoland med dit "Vor herre bevares" du afsløre blot egne fordomme og antagelser igen uden realpolitisk indsigt. Og på FEM linier er du i stand til at undergrave demokratiet...
Et demokrati du ikke ved noget som helst om... Sæt dig ind i tingene. Det er faktisk din PLIGT som stemmeberettiget i et demokrati. Når du kan forklare mig eksistensberettigelsen af FN og kan udrede Clausewitch afhandling "Om krig" som er verdens første videnskabelige fredsforskningsprojekt, så kan vi to tale sammen igen.
Knud Hisler
Det må da være muligt at drøfte politik uden at de grupper man er uenige bliver anset for dumme, mindrebemidlede, får påsat dyrebetegnelser ect. ect..
De debattører der har disse evner og er meget mere indsigtsfulde end jeg, og ved hvad den typiske DFfer eller LAer eller ELer indeholder og derfor tillader sig at nedgøre dem med alle midler, fordi de har tilladt at indtage et andet standpunkt, mener jeg virkelig dybest set opfører sig udemokratisk.
Når 700 000 individder sætter kryds ved DF f.eks., så er det umuligt at generellesire denne gruppe som dumme som østers, uden at denne generelisering af store dele, måske endda alle er forkert.
Og ingen overhovedet har viden om hvad der har fået hvert enkelt individ til at træffe sit valg og sætte sit kryds lige der. Og ingen har krav på at vide det, og ingen har grund til at stå til regnskab for det FØR vedkommende krystaliserer det i en debat eller dialog.
Når vedkommende gør det og udviser lyst og mod til at afprøve eller udbrede sit standpunkt, så er der basis for at angribe også de personlige valg og sammenhængen imellem det udtalte og de aktuelle handlinger.
Er der så en sammenhæng imellem det DF-haderne siger om hvordan DFferne skal opføre sig, og mildne tonen over for de DFferne påstås at udsætte og stigmatisere, og så har de udtalelser om DFfernes helt private rettigheder og valg, som DF-haderne kommer med af en højere kvalitet og indhold af tolerance, sådan at der er baggrund for disse perfide angreb??
Det mener jeg så ikke der er.
Jeg ville ønske at analyserne kunne hæve sig op til indhold og forståelse af og respekt for valgets resultat.
Hvorfor er der opstået disse skarpe skillelinier imellem befolkningsgrupper der burde have samme interesser, er for mig meget mere interessant end om nogle partiers vælgere føler sig hævet over andre partiers vælgere, så længe deres stemmer tæller nøjagtigt det samme.
Og hvordan man kan føle sig klogere end DFferne når man ikke har evnet at forklare disse tilbagestående østers hvad "sandheden" er, med udfoldelsen af ens eget lysende intellekt i fuldt flor, det fatter jeg ikke.
Der burde snarere være brobund for lidt selvransagelse.
Jeg overlever nok at nogle typer ikke anser mig som værdig til at debattere med.
Overmennesker har aldrig været min kop the, og som regel lander de alligevel i sølet sammen med vi andre ringe.
"Man betegner nærmest det, man ser i den såkaldte provins, som socialpatologiske fænomener, altså som en slags sygdomstilstande i samfundet." Helt enig. Jeg flyttede i 2013 hjem til DK efter 12 år i Canada, Storbritannien og USA. Mange har lige måttet vende det et par gange eller tre for at være sikker på at de hørte rigtigt når jeg sagde jeg var flyttet til Esbjerg (fra Seattle). Og så ofte et halvskævt smil - "hvordan er det så?"
Og det er helt udmærket. Sandheden er faktisk den, at set fra Seattle er der stort set ingen forskel på Kbh (hvor jeg boede fra '92-'01) og Esbjerg. Seattle slår begge byer med så mange længder mht. kultur, natur, sport, uddannelse, etnisk diversitet, mm at forskellene mellem Kbh og Esbjerg på de punkter bliver inderligt ligegyldige. Men for mig var der simpelthen et bedre job i Esbjerg end både Seattle og Kbh kunne tilbyde.
Marianne Christensen
"Det er jo legitimt at dele et land efter opfattelser."
Vi på Fyn har ofte tænkt på at sælge Sjælland til Sverige og Jylland til Tyskland, så kan vi sidde i midten og leve af renterne, - vi kan få højt smørrebrød hver dag gratis, med øl og snaps.
Spøg til side, - dine bemærkninger er en hån mod al historieforskning, - "Skåne, Halland og Bekinge ville hellere med til Sverige."
Det lykkedes kun Bornholm at frigøre sig, i Skåne, Halland og Blekinge fik oprørere en spidset pæl gennem endetarmen og op i kroppen, de blev stillet i vejkanten til de døde, og det kalder du at de hellere ville Sverige. Den stakkels befolkning blev behandlet værre af svenskerne, end nazisterne behandlede jøderne.
Norge har altid været et folk, også selvom de blev regeret fra København, og de blev også tvunget bort fra Danmark, efter Wienerkongressen o.s.v.