Polske ansatte blev snydt

Syv polakker har netop fået efterbetalt 250.000 kroner i manglende løn, pension, overtidstillæg og genebetaling.

De arbejdede for Flensted Snitgrønt ved Ansager, men var ansat i et uorganiseret vikarbureau.

Fabrikschef Jørgen De Neergaard fra Flensted siger, at aftalen med vikarbureauet var, at overenskomsten skulle overholdes, skriver Fagbladet 3F.

- Min lære af denne sag er, at jeg ikke vil have noget med uorganiserede vikarbureauer at gøre - kun de organiserede. Nu har vi ved fælles hjælp med 3F bragt tingene i orden, siger Jørgen De Neergaard.

Flensted vil nu forsøge at få de 250.000 kr. fra vikarbureauet.