10 myter om at bo på landet – passer de?

Bolius har bedt 2 eksperter vurdere, om 10 myter om at bo i 'Udkantsdanmark' har hold i virkeligheden.

Artiklens øverste billede
Er det sandt at der er bedre rammer for børn, færre jobs og friskere luft på landet? Se eksperternes svar i artiklen.

Bolius har bedt forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut, Hans Thor Andersen, og direktør i Dansk Byplan Laboratorium, Ellen Højgaard Jensen, om at vurdere 10 myter om livet på landet - eller Udkantsdanmark eller yderområderne, som nogle kalder det - med et ”sandt”, ”falsk” eller et ”både og”.

Her er deres svar:

Myte 1: Der er ringe jobmuligheder på landet

Hans Thor Andersen: Sandt. Hovedproblemet med landdistrikterne er, at der ikke er beskæftigelsesmuligheder nok.

Ellen Højgaard Jensen: Både og. I nogle landdistrikter er der uden tvivl problemer, fx på den jyske vestkyst i en by som Lemvig. Men i de områder, der ligger i pendlerafstand til byerne, fx Brønderslev - Rebild i forhold til Aalborg - går det bedre. Og så er der jo de yderområder, der har store virksomheder, Danfoss på Als, Bang & Olufsen i Struer, Bestseller ved Herning og LEGO i Billund.

Myte 2: Der mangler offentlige transportmuligheder på landet

Hans Thor Andersen: Sandt. Det er primært et problem for unge under 18, der ikke kan køre bil, og samtidig skal i skole og har et stort behov for at føjte rundt og besøge venner. Næsten alle har bil, og derfor klarer de fleste sig helt fint uden offentlige transportmidler.

LÆS OGSÅ: Byboere og landboere uenige: Derfor er det (ikke) dejligt at bo på landet

Ellen Højgaard Jensen: Sandt. Vi ser nedskæringer mange steder, og det er især et problem i aftentimerne.

Myte 3: Der bliver stadig færre børneinstitutioner på landet

Hans Thor Andersen: Sandt. Det er en reel udfordring for kommunerne, fordi lukkede daginstitutioner og skoler også gør det svært at trække nye til.

Ellen Højgaard Jensen: Sandt. Børnetallet falder, og det får kommunerne til at lukke institutioner.

Myte 4: Der er ringe indkøbsmuligheder på landet

Hans Thor Andersen: Sandt. Men om det også er et stort problem, er et andet spørgsmål. Hvis man har en bil, som de fleste har, kan man let klare sig. Problemet er ældre, der har svært ved at komme omkring, og unge under bilalderen.

LÆS OGSÅ: Danskerne: Sådan bliver det attraktivt at bo på landet

Ellen Højgaard Jensen: Sandt. Men i bil kan du let nå supermarkeder og dagligmarkeder. Ældre kan have et stort problem, som dog kan løses med nethandel.

Myte 5: Der er dårlig mobil- og internetdækning på landet

Hans Thor Andersen: Sandt. Men der er forbedringer på vej. Det kommende år bliver der udrullet en forbedret bredbåndsdækning, der skulle være færdig i 2015.

Ellen Højgaard Jensen: Sandt. Der er hvide huller mange steder.

Myte 6: Det er mere trygt på landet

Hans Thor Andersen: Både og. Det kommer an på, hvad vi taler om. Der er faktisk mindre kriminalitet, men der kan være problemer med trafik i de småbyer, hvor der er gennemfartsveje. Men det er også meget afhængigt af, hvem man spørger. Ældre er typisk mere frygtsomme end yngre.

DANMARKSKORT: Se indbrud i din kommune

Ellen Højgaard Jensen: Både og. Det er nok sandt, hvis vi taler om den oplevede tryghed. Man kan i højere grad lade være med at låse sin dør, og et mindre, overskueligt samfund kan måske virke mere trygt. Men eksempelvis er handlen med hårde stoffer jo spredt rundt i hele landet både i provinsen og i de større byer. Samtidig mangler der også sikrede skoleveje mange steder på landet.

Myte 7: Der er mere frisk luft på landet

Hans Thor Andersen: Sandt. Bortset fra dem der bor i nærheden af en svinefarm, der bliver spredt gylle fra.

LÆS OGSÅ: Vi udlever drømmen om at bo på landet

Ellen Højgaard Jensen: Sandt. Der er ikke så meget trafikos som i byerne. Men der er nogle, der er uheldige at bo ved siden af en svinefarm men bortset fra det...

Myte 8: Der er flere billige boliger på landet

Hans Thor Andersen: Sandt. Det er helt sikkert, men det er både et plus og et minus. Lave boligpriser afspejler en ringe efterspørgsel, der betyder, at det kan være svært at få solgt sin bolig igen, hvis man ønsker det.

LÆS OGSÅ: Værd at vide, før du køber hus på landet

Ellen Højgaard Jensen: Sandt. Ingen tvivl om det. Der er rigtig mange, og man får mange kvm for pengene.

Myte 9: Der er bedre rammer for børnene

Hans Thor Andersen: Både og. Indtil en vis alder, er der nok bedre rammer for børnene, ikke mindst fordi forældre gør meget for små og mindre børn. Men som teenager er det ikke det sjoveste at være lukket inde i en lille verden og ikke kunne komme ud og opleve de nye muligheder i livet.

Ellen Højgaard Jensen: Både og. Det er et spørgsmål om værdier. Ja, der er god adgang til naturen, men det kniber måske med de kulturelle tilbud, ligesom man ikke konfronteres med den mangfoldighed af mennesker og oplevelser, der kan være i større byer. Jeg tror, nogle flytter til landdistrikterne på grund af børnene, og nogle flytter derfra på grund af børnene, fx når de skal i gymnasiet.

Myte 10: Der er færre kulturtilbud på landet

Hans Thor Andersen: Sandt. Der kan være særlige lokale attraktioner som et lokalt fødevaremarked eller en borg, og typisk fylder sport også meget i mindre byer, men der er ikke en pallette af kulturtilbud som i en storby med flere teatre, museer osv. Hvis man sammenligner med forstæderne til de større byer, er det dog heller ikke fordi, der er det store udbud her.

Ellen Højgaard Jensen: Både og. Der er mindre finkultur, men masser af folkelig kultur. Der er masser af interesseklubber, kunstforeninger, forskønnelsesforeninger, og der er forsamlingshuset, hvor der sker mange ting. Sport fylder også stadig en del, men der er også lidt krise, fordi holdsporten ikke er så populær som tidligere. Det påvirker det stærke sammenhold, som der tidligere var om fx håndboldholdet.

SE TEMA: Yderområder

Artiklens emner

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Artiklens emner

Her kan du se de emner, som indgår i denne artikel.

Ønsker du at følge et eller flere af dem, kan du klikke

Emnet findes nu på en liste under punktet Mine emner i menuen.

Du kan også tilgå listen ved at klikke på Se de emner du følger herunder.

Mine emner kræver minimum Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du følge emner og få besked, når der er nyt.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Teknisk fejl

Emnet kunne ikke følges, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Tilvalg

KØB!

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.