fredag 16 aug 2013 - Odense
Oplev: Billedhuggeren Jens Galschiødt
Billedhuggeren Jens Galschiødts værksted
Billedhuggeren Jens Galschiødts værksted Foto: Erik Jessen
Han har noget på hjerte. Han ønsker at provokere tilskueren til at gå lidt dybere

Måske er der nogen her, der kender billedhuggeren Jens Galschiødt? Jeg havde set nogle af hans skulpturer i Vejle Å, tæt ved Bryggen, og en skulptur af H.C. Andersen i Kerteminde i vandet, hvor Kertinge Nor munder ud i Storebælt. Rigtig smag for ham fik jeg via en udsendelse i TVFyn. Her gik det op for mig, at vi står med en kunstner med et enormt format og international gennemslagskraft som Robert Jacobsen. Af udsendelsen fremgik det, at alle var velkomne til at besøge hans værksted og galleri, og at det var gratis.

Da min kæreste og jeg for et par uger siden ville besøge nogle bekendte på Fyn, fik jeg gennemtrumfet et stop hos billedhuggeren i Næsby, en forstad til Odense. Jeg havde glemt den beskrivelse, som jeg havde googlet hjemmefra for at kunne finde stedet; men det gik nu alligevel rimelig let ud fra, hvad jeg kunne huske.

Ind ad en ganske lille vej i et industrikvarter kom vi til en beskeden parkerinsplads, som var helt tom. Vi parkerede og gik langsomt forbi nogle skulpturer, som bød én velkommen før vi nåede helt frem. Kameraet var fremme, og i begyndelsen blev alt knipset, fordi det var så originalt og veludført til mindste detalje. Men der var så meget at se, at vi snart måtte begrænse os for at have batteri og plads nok til de ønskede billeder. Ja, der var meget at se. Arealet rundt om atelier og galleri var fyldt med "skrammel" og skulpturer af ubeskrivelig karakter, udstråling og spændstighed. Frække, vovede, nærgående; men aldrig ligegyldige.

Vi vovede os ind ad en dør og stod pludselig i et kontor med personale. Vi følte os lidt usikre, om pilen havde vist denne vej, og trak os derfor tilbage til pladesen udenfor. Men det var rigtig nok. Vi var velkomne, og alle steder, hvor vi mødte personale, blev vi budt velkommen og elskværdigt vist videre mod "Det Allerheligste". Værkstedet, som vi lige havde passeret, var et Eldorado af skulpturer, materialer af enhver tænkelig art, halvfabrikata, værktøj og store kar til forkobring (elektrolyse med kobber). Det var stort og man kunne let bruge timer på at studere den enorme mængde spændende detaljer. Men det var meget varmt og vi havde en aftale senere, så vi måtte videre.

Gisp, var vel den nærmeste følelse, da vi kom rundt om hjørnet fra værkstedets "rod". Det næste lokale var lige så rent og ordnet som det andet var et sammensurium af tusinde arbejdsdetaljer. Hylder med skulpturer af masser af sjove, stærke og mærklige indtryk, og med et stort rundt måneansigt prydende den ene endevæg. Dette rum kunne sagtens have beslaglagt en time, hvis vi ikke allerede der anede det næste rum, som nærmest var en hal.

Her vil enhver beskrivelse komme helt til kort eller beslaglægge en hel roman, og alligevel ville man glemme detaljer, som andre ville se som de mest interessante. Skulpturer skal ses, sanses og opleves, og her var så mange af umådelig høj karat, nærmest myriader, at jeg næsten bliver lam ved tanken om at skulle forsøge. Forestil jer en 10 meter lang række af bronzeskulpturer af H.C. Andersen, 11-12 stykker i alt med den første kun visende hans isse og den sidste digteren i jakkesæt fra livet og op. En anden skulptur var en udstoppet ko, som balancerede på tungen i en sandkasse. Der var mange skulpturer, og vi havde kun tid og kræfter til et udpluk. Midt i lokalet stod en mægtig bronzeskulptur af stakke af bøger, som dannede bogstaver. På skulpturens træfundament kørte 3 steder en video med skriftsteder fra Det Gamle Testamente og Galschiødts kommentarer.

Han har noget på hjerte. Han ønsker at provokere tilskueren til at gå lidt dybere ind under en overflade, som er tankedum, ligegyldig og automatisk. Hjertet sidder længere inde, og han guider en stille og roligt eller mere eksplosivt, hvis det er den vinkel, man har. Men han guider. Mens man går rundt og ser og lader sig imponere, kan man ikke undgå at undre sig, og det er sundt. At lade sig provokere, og det er osse sundt. Man skal ikke undlade at gå ud bagtil for at se, hvad der gemmer sig der. Måske trænger man bare til en smøg. Måske har man mod på mere. Og der er mere.

Jeg husker ikke, om vi var de eneste besøgende eller der måske var et par mere. Folk var vel på ferie eller ved stranden; men overrendt ser det ikke ud til at være. Ikke destomindre er her tale om et unikt udfluktsmål af de helt store. Et tip: til højre for bygningerne var der på jorden en tyk væske, som klistrer under skoene. Gå gennem bygningerne begge veje!

Se flere billeder på Google:  Jens Galschiødt 

Erik Jessen 15-08-2013

vist 311 gange  
Annonce

Fra borger til borger

januar
november
juli