lørdag 3 aug 2013 - Ansager
50 år med fjernvarme i Ansager
Ansager Varmeværk under byggeriet i 1963
Ansager Varmeværk under byggeriet i 1963 Foto: Ansager Lokalhistoriske Arkiv
Det gamle varmeværk leverede varme til 118 medlemmer, da det blev bygget i 1963

I 1963 udgiver Beatles deres første LP, P3 går i luften og præsident John F. Kennedy skydes og dræbes under et besøg i Dallas, Texas. - og i Ansager finder man samme år ud af, at vi skal have et fjernvarmeværk.

Der blev indhentet tilbud på byggeriet. Murerarbejdet løber op i 36.800 kr og tømrer,snedker og glarmesterarbejdet 17.700 kr.

Det første år måtte forbrugerne i Ansager betale 1,10 kr for en kubikmeter varme. I dag koster en kubikmeter ca. 20 kr (omregnet fra MW prisen). Olieprisen er i de samme 50 år steget ca. 30 gange*, så varmeprisen er forholdsvis lavere nu.

I dag er 622 medlemmer fælles om at drive varmeværket, der nu primært fyrer med flis.

Den 17. august fejrer Ansager Varmeværks de 50 år med en Jubilæumsfest i Skovlund/Ansager Hallen. Også for 25 år siden festede man, da var 370 mødt op. Værket synes vi også denne gang skal markere fællesskabet med en fest. Vi har sammen udrettet noget, der er værd at feste for.

Du kan stadig nå at melde dig til festen, listen vil dog ikke blive opdateret, før Carsten Uldbæk, som står for listen, er tilbage fra ferie.

Se listen over tilmeldte her: deltagerliste.pdf

vist 711 gange