torsdag 9 dec 2021 - Ansager
Den endelige konstituering i byrådet
Per Thisted med en opdatering på byrådsarbejdet

Tirsdag den 7. december var der formel konstituering i det nye Varde Byråd, hvilket har været beskrevet i medierne. Jeg har fået plads i Udvalget for Økonomi og Erhverv samt i Udvalget for Social og Sundhed.

Økonomi og Erhverv er et område jeg har arbejdet med i mange år. Selvom der vil være en anden tilgang til det, så er det et område jeg har et bredt kendskab til.

Social og Sundhed er et nyt spændende område, som jeg ikke har beskæftiget mig tidligere, udover den interesse vi har som almene borgere i samfundet omkring os. Området har meget stor betydning for mange personers dagligdag, hvilket jeg er meget ydmyg overfor.

Jeg glæder mig til arbejdet i begge udvalg og til at sætte mig ind i opgaverne og problemstillingerne.

Per Thisted
Vibevej 11
6823 Ansager

vist 471 gange