lørdag 27 apr 2013 - Ansager
Billeder: Forår ved spærredæmningen
Det nye åløb ved spærredæmningen
Det nye åløb ved spærredæmningen Foto: Karsten Madsen
Det er vokset godt til ved den genslyngede å nu knap tre år efter, at gravemaskinerne forlod området.

Den 29. juni 2010 åbnede miljøminister Karen Ellemann, V, netop på dette sted for vandet til åløbet. Hun markerede derved afslutningen på det 60 millioner kroner store projekt med genopretning af Varde å.

En halv million kubikmeter jord er gravet op. Åen er blevet dobbelt så bred og har fået 35 slyng gravet fri.

Her hvor Ansager stemmeværk lå, er der et fald på 2.5m, som nu bliver overvundet af flere stryg. Vandet bruser hen over stenene i strygene og skaber dynamik i åen.

Visse steder graver åen sig kraftigt ind i brinkerne og aflejrer sandet andre steder. Åen er allerede ved at skabe sit eget naturlige forløb.

Klik på billedet ovenover for at se det og flere andre i stort format.

Her er billeder i Vestkysten fra åbningen:  Åbning 2010 

vist 589 gange