onsdag 1 maj 2019 - Ansager
Ansager Skole: Temauger ”Livet og døden”
Ansager Skole har op til påske haft emneuge om døden
Ansager Skole har op til påske haft emneuge om døden Foto: Ansager Skole
Gæstelærere med livet og døden tæt på i deres hverdag har medvirket til at bryde tabuer om døden

Mens 9. årgang har haft prøveforberedende faglærerdage har 7. og 8. klasse fra 1. april op til påskeferien arbejdet med bl.a. RAMS materiale fra menighedsrådenes skoletjeneste Ribe Stift. Vi har med temaugerne ønsket:

  • at være med til at bryde det tabu, som døden er i vores kultur.
  • at give eleverne konkret viden om forhold omkring døden, så de ikke overlades til deres egne tanker og forestillinger om døden.
  • at styrke eleverne i at tackle situationer i forbindelse med at miste og føle sorg.

Vi ville arbejde med temaet ud fra forskellige faglige vinkler og har derfor bibeholdt skemaerne – dog i ændret form, så der var lejlighed til faglig fordybelse.

Hver dag havde vi fra 3. lektion et gæstelærerbesøg eller en film, der gav anledning til drøftelse på klassen. Det har været utrolig spændende og inspirerende for børnene at møde gæstelærere, der har haft både ”livet og døden” tæt på i deres hverdag. Det gav anledning til mange spørgsmål til gæstelærerne men også til efterfølgende drøftelser. Hvor er det dejligt, at vores henvendelser er blevet mødt positivt.

En stor tak til:

Ragnhild Rahbjerg, Esbjerg Hospice
Tom Ahlmann, vikarierende præst ved Ansager Kirke
Inge Breum, bedemand ved Puggaards Begravelse
Marianne Lorenzen, demenskonsulent ved Varde Kommune
Lars Bom Nielsen, feltpræst og tidl. udstationeret i bl.a. Afghanistan og Irak
Bo Andersen, udsendt som soldat i Afghanistan
Ida Andersen, ægtefælle og pårørende til Bo Andersen

Med venlig hilsen

Vibeke Eis og Hanne Klausen

vist 461 gange