mandag 24 dec 2018 - Ansager
Sif/Ansager inviterer til Håndboldens Dag

Lørdag den 5. januar 2019 kommer Ansager og Skovlund Ansager Hallen og resten af Danmark til at syde af håndbold, når der for første gang afholdes den fælles åbent-hus-dag Håndboldens Dag.

Skyd 2019 ind med en sjov og aktiv dag for hele familien lørdag den 5. januar, hvor håndboldklubber over hele landet inviterer til Håndboldens Dag. Sif/Ansager Håndbold er også med på den nationale åbent-hus-dag, så kom forbi Skovlund Ansager Hallen, så garanterer vi for store smil og sved på panden.

På Håndboldens Dag kan du blandt andet prøve at spille med bløde håndbolde som for eksempel en helt ny gul special bold.

Tidsplan lørdag den 5. januar 2019 i sa-hallen.

  • 14.00-15.00 Sjove aktiviteter i hallen, hvor spillerzonen også er åben.
  • 15.00-16.00 Introduktion til Five a side og Totalhåndbold
  • 16.00-16.30 Nytårskur med bobler og kransekage
  • 16.30-17.00 Leg og spil i hallen

- Vi er med som arrangører af Håndboldens Dag, fordi vi gerne vil være med til at promovere sporten og vise, at håndbold er andet og meget mere end den håndbold, vi kender fra fjernsynet. Jeg håber, at vi kan nå ud til både nuværende og tidligere håndboldspillere, men også alle dem, der ikke har prøvet at spille håndbold før, så de også kan få en fornemmelse af den sjove og sociale sport, håndbold er. Derfor håber vi at se både nye og kendte ansigter i hallen den 5. januar - alle er velkomne, fortæller Simone Winter der er en af hovedkræfterne, sammen med håndboldudvalget i Sif/Ansager, hun spiller selv på klubbens serie1 damehold.

Håndbold i hele januar

Håndboldens Dag ligger lige op til VM for herrer på hjemmebane i Danmark fra den 10. januar. Derfor vil der blandt andet være VM-plakater til børn og barnlige sjæle, ligesom du kan være med i lodtrækningen om billetter til VM-finalen i herrehåndbold, hvis du deltager i en fotokonkurrence på dagen.

Læs mere om Håndboldens Dag og se et kort over samtlige deltagende klubber på www.bevægdigforlivet.dk/håndboldensdag. Følg også arrangementet på Skovlund Ansager hallens Facebook: Facebook

Kontakt

For yderligere information kontakt: Klubbens kontaktperson: Simone Winter Telefonnummer: 2446 4778
e-mailadresse: simonewinter@live.dk

vist 285 gange