torsdag 1 nov 2018 - Ansager
Alle Helgen i Skovlund og Ansager kirker
Den første søndag i november kaldes Alle Helgens dag, og det er den dag, hvor vi i kirken mindes de mennesker, som vi har mistet i årets løb.

Vi markere Alle Helgen, fordi der er tændt lys - et levende håb i gravens mørke.

Påskemorgen stod Jesus op af graven, og døden blev besejret. I lyset af hans opstandelse må vi tro på, at vores døde nu er hos Gud.

Ved gudstjenesten den 4. november vil navnene på dem, som siden sidste Alle Helgen er blevet bisat eller begravet fra sognets kirke, blive læst op.

På søndag mindes vi i kirken med ord, salmer og lys.

Der afholdes Alle Helgens gudstjeneste i Skovlund kirke kl. 16.00 og i Ansager Kirke kl. 19.00.

Alle er velkomne.

Hilsen Sognepræst, Trine Lydeking.

NB! I Ansager Ugeavis står der fejlagtigt at gudstjenesten i Ansager er kl.10.00 - det er en fejl. Gudstjenesten afholdes kl. 19.00

vist 264 gange