torsdag 13 sep 2018 - Ansager
Stort fremmøde på Kvie Sø Efterskole
Dronefoto af Kvie Sø Efterskole med Kvie Sø i baggrunden
Dronefoto af Kvie Sø Efterskole med Kvie Sø i baggrunden Foto: Frank Sørensen
Efterskolen blev onsdag aften vist frem for interesserede

Kvie Sø Efterskole havde i aftes inviteret til informationsmøde og rundvisning på Tiphedevej 17, hvor Kvie Sø Efterskole planlægger at starte op i den 11. august 2019.

Mere end 90 interesserede fik en orientering om skolens elevgrundlag og opbygning, samt status på arbejdet med at etablere Kvie Sø Efterskole.

Efter orienteringen var der fremvisning af en værelsesfløj med møblerede værelser, grupperum med tilhørende køkken og dagligstue, samt fremvisning af skoledelens lokaler, hvor den kommende undervisningen af efterskoleeleverne vil finde sted.

De mange fremmødte var forældre til måske kommende elever og interesserede fra nær og fjern.

Efter informationsmødet og rundvisningen var der ekstraordinær generalforsamling i skolekredsen, hvor de nødvendige vedtægtsændringer blev godkendt.

På bestyrelsens vegne, Peter Fog

vist 888 gange