onsdag 12 sep 2018 - Ansager
Troubadurens aften: Walther & Sine
Sine Bach Rüttel, Flemming Walther og Morten Husted
Sine Bach Rüttel, Flemming Walther og Morten Husted Foto: PR
Musik for voksne i Torveteltet i Ansager ca. kl. 21.00 torsdag aften - fri entre

Flemming Walther – Leadvokal, guitar, fodtrommer, kor
Sine Bach Rüttel – Leadvokal, banjo, klokkespil, guitar, kor
Morten Husted – Leadguitar, dobro, mandolin, vokal

Flemming Walther-Andersen med sit alias ”Walther” er bosat på Falster. Han tager fat om problemstillinger, der via politiske holdninger, eller stemninger blandt folk og fæ, skaber en unødvendig difference mennesker imellem. Lyrikken er dansk, og den musikalske genre er overvejende folk.

Sine Bach Rüttel har i mange år været kendt som Danmarks Banjo-dronning og har i årtier luftet banjoen flittigt, både live og på studiealbums på alt fra D:A:D til Lars Lilholt. De fleste vil genkende Sine fra de populære TV-programmer Sommersang i Mariehaven. Der spares ikke på hotte bluegrass licks eller på frækhederne når Sine går på scenen med Walther.

Walther og Sine mødtes på Skagen Festival 2017 og en musikalsk gnist blev tændt. Som duoen Walther & Sine deler de rollen som sangskriver og forsanger, og gnisten imellem dem bliver tydeligt for publikum i både musikalsk og personligt samspil. Selvom sangene tekstmæssigt er i forskellige lejre, går det op i en højere enhed med en oprigtighed og fandenivoldskhed, der rammer og udfordrer den robuste og ikke alt for sarte lytter. Det er ”Frem med brysterne” og så ellers derudaf med Olieindsmurt økodiesel og Nymfoman.

Som cremen i den intense duo, har Walther og Sine allieret sig med multiinstrumentalisten Morten Husted, der blandt andet spiller med Sine i orkesteret Neighbours & Friends. Udover at tilføre Walther & Sine folky strenge instrumenter som dobro og mandolin, tilfører Husted uomtvisteligt altid et smagfuldt præg af rock.

Karsten Madsen

PS. Teltet er opvarmet

Se programmet: PDF

vist 677 gange