Humøret var højt og alle var klar til en uge i det østrigske Alpeland med mad over trangia og gode vandreture.

Den allerede fantastiske tidsplan røg ud af kurs efter 20 minutters kørsel. Bussen gik i stå og chaufførerne gik på opdagelse. Hvad var mon galt og hvorfor? Det viste sig at remmen til vandpumpen var sprunget.. Øv..

Vores to chauffører gjorde alt, hvad de kunne og hurtigt stod FDFs lokale alt mulige mand Søren Sørensen klar med værktøj, for det havde vi ikke lige fået med. En tekniker gav den fuld gas fra et værksted i Nr. Snede for at komme med en ny rem. Børnene var stærkt underholdt af leg og hygge på en lille markvej og NJ var så flink at komme forbi med en lille is. Efter 2,5 timers stilstand på Refshøjsvej var vi tilbage på vejen med en ny rem! Stærkt gået af chaufførerne og deres livliner. Men intet er så skridt, at det ikke er godt for noget. Vi havde ikke fået rugbrødet med til aftensmaden fra Allan’s diner, så det nød vi heldigvis at få med.

Efter 2,5 timers stilstand begyndte presset at mærkes, fordi vi skulle nå Elben tunnelen inden kl. 22.00, som havde valgt at lukke ned til natten grundet vejarbejde. I samråd med de lede ledere og chaufførerne blev grænsehandlen sløjfet og der blev sat fuld fart mod tunnelen. Ungerne havde fået at vide, at der var ingen aftensmad før vi var nået gennem tunnelen, men der blev sørget for pølsehorn fra Maiken og Christian og muffins fra vores helt egen AMØ, som desværre måtte blive hjemme i år. Heldigvis sælger tankstationer også slik, så ingen har lidt nød.

Kl. 21.15 kunne vi endelig holde ind og holde pause i mere end 15 minutter. Vi var kommet igennem tunnelen og nu skulle aftensmaden klares. Vi takker Allan’s diner for lækre kartoffelsalater, frikadeller, kyllingspyd, salat og ej at forglemme brødet.

Herefter blev der en dejlig ro i bussen, hvor alle, både unger og ledere, stille faldt hen og ventede på sidste stop, hvor der skulle børstes tænder og gøres klar til nat. Stoppet blev gjort omkring kl. 01.00, hvor der hurtigt blev klaret, hvad der skulle klares, inden roen sank sig over bussen.

Omkring kl. 7.30 var bussen ved at være vågen igen, hvorefter vi fandt en rasteplads, hvor vi kunne spise Jyttes lækre boller og få noget dejligt morgenmad. Tak for det!

Kl. 8.30 blev kursen sat mod Innsbruck og lejrpladsen. Trods minimal søvn, ømme bagdelen og et stort indtag af sukker er humøret stabilt og alle er ved godt mod.

Kl. 09.27 ramte vi lejrpladsen “Tiroler Pfadfinder Zentrum” - 33 minutter før tidsplanen, så trods svær start endte det godt. Nu skulle bussen pakkes ud og slæbes til vores egen lejrplads. På denne lejrplads må man ikke grave eller tænde bål, så i dag skal der bare sættes sovetelte og madteltet op, hvorefter dagen står på afslapning og hygge. I aften står vi for lejrbålet for hele lejren, så det skal vi måske også have planlagt, meeeeen... Vi når det jo nok det hele, når humøret er højt og selskabet er godt.

Mange knus og lidt jodleri fra FDF Ansager.
Vi skrives ved