fredag 29 jun 2018 - Ansager
Velkommen til Kvie Sø Efterskole
Det er særdeles positivt for Ansager området, at Kvie Sø Efterskole har købt Tippen på Tiphedevej

Efterskolen, der er målrettet udviklingshæmmede, bygger på et nyskabende koncept, som der os oplyst er stor efterspørgsel på. Det kræver fortsat et stort stykke arbejde for den kompetente bestyrelse, som blev valgt på den stiftende generalforsamling for nogle måneder siden. Ansager Byudvikling støtter foreningen med deltagelse og medlemskab.

Gode faciliteter og en pragtfuld beliggenhed skaber nogle gode rammer, både for eleverne og de ansatte. Netop nye arbejdspladser er meget vigtig for Ansager. Dette er med til at styrke bosætningen og sammen med løbende indkøb og vedligehold etc. fra efterskolen, er det med til at øge omsætningen ved håndværkerne og de handlende.

Vi har også indtryk af, at Varde Kommune har været imødekommende og konstruktive i forhold til at få Efterskolen til at vælge Tippen som fremtidigt domicil.

Så det er på alle måder en god og glædelig beslutning - både for Kvie Sø Efterskole, Varde Kommune og Ansager.

Per Thisted, formand Ansager Byudvikling

vist 705 gange