fredag 22 jun 2018 - Ansager
Sankthans-stemning og en sen godnat-øl
Snobrød
Snobrød Foto: Steffenpihl Copyright
Sankthans, årets længste dag, er normal en hyggeaften for hele familien

Men i år er mange bålarrangementer desværre blevet aflyst på grund af tørke og afbrændings­forbud. Det vil vi på Musikhotellet gerne forsøge at råde bod på.

Selvom vi heller ikke kan byde på et traditionsrigt stort sankthansbål, båltale og mid­sommer­sang, vil vi forsøge at skabe lidt erstatningshygge. Vi har derfor besluttet at leje en pølsevogn og sørge for nogle ”snobrødsbål”.

Pølsevognen parkerer vi sidst på eftermiddagen udenfor Musikhotellet. Så er aftensmaden nemt klaret, men du kan selvfølgelig også vælge at bage dit eget snobrød med pølse, hvis du er mere ”old-school”.

Alle børn, der selv medbringer pinde og ledsages af voksne, får snobrødsdej og en gratis pølse så længe lager haves.

Bemærk:

Pølsevognen holder åbent hele aftenen, og venter på dig. Så er du en af dem, der kommer lidt sent hjem efter en herlig Owen Luft Kånsert, ja så får du her mulighed for at slutte dagen af med en dejlig hotdog og en sidste godnat-øl på Musikhotellet.

Musikhotellet i Ansager

... lige midt i byen

vist 1315 gange