fredag 8 jun 2018 - Ansager
Årsopgørelse fra Ansager Varmeværk
Se din årsopgørelse for 2017/18 i eForsyning allerede nu

Alle målere er nu aflæste, og årsopgørelserne er ved at blive sendt ud sammen med det nye budget. Din årsopgørelse for 2017/18 er klar, og du kan nu se den i eForsyning.

Nye aconto opkrævninger for juli 2018 bliver sendt ud med NETS. Hvis du har betalt for meget eller for lidt, vil det blive reguleret med første rate i juli.

Styringstabeller til det kommende budget sender vi ikke ud sammen med årsopgørelsen, men du kan hente dem i eForsyning eller ved direkte henvendelse til vores kontor.

Husk at du altid kan se din årsopgørelse, budget, øvrige dokumenter samt følge dit forbrug via vores selvbetjeningsløsning eForsyning.

Hvis det er første gang, du logger ind, skal du bruge dit forbrugernummer som brugernavn samt din firecifrede kodeord, alle disse oplysninger finder du nederst til venstre på din betalingsoversigt på opkrævning fra Nets.

Carsten Uldbæk, varmemester

vist 670 gange