fredag 1 jun 2018 - Varde
Debat: Landbsbyudvikling i Varde Kommune
Varde Kommunes borgmester er fortaler for, at alle dele af kommunen hjælpes til udvikling, men er det en holdbar løsning?
Varde Kommunes borgmester er fortaler for, at alle dele af kommunen hjælpes til udvikling, men er det en holdbar løsning? Foto: PR
Hvordan redder vi landsbyerne – udvikling eller nedlægning?

FOLKEMØDET 2018: Landsbyerne er under pres. Skal de alle hjælpes til udvikling, eller skal få udvalgte prioriteres? Det debatterer en vestjysk borgmester og en forsker fra Aalborg Universitet på Folkemødet, torsdag d. 14. juni kl. 17.00.

Indbyggerne i de danske landsbyer bliver færre og ældre, idet stadig flere flytter mod de større byer. Selv på kommunalt plan kan tendensen mærkes, da mange af landsbyerne gradvist affolkes til fordel for enten de store studiebyer eller de større hovedbyer i kommunerne.

Hvordan bryder vi det mønster?

Varde Kommunes borgmester er fortaler for, at alle dele af kommunen hjælpes til udvikling, men er det en holdbar løsning? Hør Thorkild Ærø fortælle om nogle af sine betragtninger ud fra forskningen på området.

Landistrikternes Fællesråd, pressemeddelelse

Fakta:

Debatten finder sted torsdag d. 14. juni kl. 17.00-17.45 i Landdistrikternes Telt (A8) på Folkemødet.

Deltagere:

  • Borgmester i Varde Kommune, Erik Buhl
  • Medlem af Udvalget for Levedygtige Landsbyer, Thorkild Ærø (Prodekan Aalborg Universitet, direktør, Ph.D., landinspektør)
  • Moderator: Tyge Mortensen, Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Telt på Folkemødet 2018 består af: Guldborgsund Kommune, Nordfyns Kommune, Sønderborg Kommune, Varde Kommune, Tønder Kommune, Skive Kommune, Vordingborg Kommune, Haderslev Kommune, Lolland Kommune, Odsherred Kommune, LAG, Benefit4Regions (B4R), Folketingets Udvalget for Landdistrikter og Øer samt Landdistrikternes Fællesråd.

vist 366 gange