søndag 3 jun 2018 - Ansager
Begivenheden har fundet sted
Byfest: Når "Scenen er din?"
Modelfoto
Modelfoto
Hvad er det lige, du kan forvente, når der igen blændes op for "Scenen er din" på Ansager Stadion

Kirsten Elbæk er igen ildsjælen bag den del af Ansager Byfest, som gennem flere sæsoner har været kendt som "Scenen er din". Hun fortæller, at der øves på livet løs i Rottehullet hver onsdag fra kl. 15-17. En flok dejlige unger kæmper for at blive klar og glæder sig til at vise hele byen, hvad de kan, når "scenen bliver deres" søndag den 3. juni.

Der er søde piger, som vil synge om eventyr.
Der er deltagere, som selv mestrer et instrument.
Der er garanti for 80'er sange.
Der er .... hov, nu skal alt jo ikke afsløres på forhånd.

Underholdning i pausen

I pausen fortæller Emil Ejby Thorsen om de gange, han selv deltog i "Scenen er din" under tidligere byfester i Ansager - og han har naturligvis guitaren med. Glæd dig.

Konferencier er Frederik Bruun. Vi kan bestemt håbe på, at han også giver et nummer.

Håber du har sat et stort X i din kalender søndag den 3. juni.

Vi ses.

vist 88 gange