lørdag 19 maj 2018 - Ansager
Byfest: De gi´r aftensmaden

Torsdag den 31. maj kan du kl. 18 'score' din aftensmad helt uden omkostninger i teltet på Ansager Stadion.

Inge "slagter", Smagsgalleriet og Karl Jørn, Min Købmand Ansager disker op med brød, sild og frikadeller. Er det ikke bare flot?

Kl. 19 går bandet "Blø Brø" på scenen. Tre modne herrer giver den gas på guitar, zinkbalje og vaskebræt. Skønne sange og humoristiske indslag. Ren hygge i teltet - og hvem ved; måske en enkelt fra baren.

Tilmelding
Arrangementet er gratis, men af hensyn til maden vil vi gerne have din tilmelding senest den 30. maj (gerne før) til Birgitte Jakobsen på tlf. 21 14 79 96.

Er du mere "til bold", spiller Serie 6 lokalopgør mod Skovlund.

Let the Byfest begin ...
Festudvalget

vist 1073 gange