Jeg var i nød, Hr. borgmester!
I yderste nød, Hr. borgmester!
Jeg kunne ikke længere drage ånde
uden at skulle nære en slange tæt ved mit bryst.
Mine ben blev så bløde, som var de lig smør fra Thise.
De blev mindre og mindre, hvad vægten kunne vise.
En rollator blev min stav og støtte, når sygehusenes
gange skulle betrædes.
Den hjalp mig også godt til at holde balance,
når jeg gik med kopper og anden fajance.

                o0o

Dog, kære Hr. borgmester!
Om jeg søgte i øster og i vester:
Min tanke var i Varde kommune:
Kunne I skaffe mig et fredens paulune med ro
til at dyrke sind og krop, da skulle jeg med glæde hjælpe
fortsat hjælpe til, så kommunens budgetter lettere kunne gå op!

                o0o

Hvilken glæde, Hr. borgmester,
da jeg fik at vide min nye situation: Du kan komme på
aflastning i Ølgod – dog uden mere i pension!
Således vendtes modgang til idel fryd og gammen!
Venlig hilsen fra HC (ham, der skrev rammen).

Holger Christensen, Skovlund