onsdag 18 apr 2018 - Ansager
Arkivet: Årsberetning 2017
Ansager Lokalhistoriske Arkiv har som sædvanlig haft et travlt år, med mange besøgene og mange afleveringer

Arkivet har holdt et foredrag med et billedshow om besættelsestiden, som det blev oplevet i Ansager. På trods af 2 andre arrangementer i Ansager den dag, var Sognegården stuvende fyldt.

På arkivernes dag lavede vi sammen med Skovlund Sognearkiv, en stor udstilling på Områdecenteret i Ansager. I år lod vi udstillingen hænge en hel uge. I årets løb har arkivet fået en bunke film overspille, og de blev vist i en biograf på centeret. Et af emnerne på billedudstillingen var om Kærbæk / Kvie.

Igen i år spillede arkivet en aktiv rolle i Mariefestivalen, og vi fik en god snak med mange fraflyttede Ansagerfolk.

Arkivet besøgte Ansager skole for at holde foredrag for 8. kl. om Ansagers udvikling. Ugen efter besøgte klassen arkivet og fik et foredrag og et billedshow.

Året sluttede med den traditionelle hyggeaften for medlemmer af støtteforeningen, med billedshow og megen snak.

Arkivet har 7 flittige medarbejdere og har 2 åbningsdage om ugen.

Sidste år glemte jeg at skrive om den bog vi fik lavet. Alice, barn i 50ernes Ansager.

Ove Nørager-Nielsen, Arkivleder

vist 370 gange