tirsdag 17 apr 2018 - Ansager
Klar til fodboldfitness
Græsset er grønt, og nu starter sæsonen for fodboldfitness for de friske piger igen.

Hvis du vil starte foråret med at forbedre formen, mens du har det sjovt i en afslappet atmosfære, så er fodboldfitness lige noget for dig. Det er absolut ikke nødvendigt at have spillet fodbold før, og de kyndige trænere guider gerne både begyndere og mere rutinerede gennem forløbet, hvor det primært handler om at bruge fodbold som en effektiv og sjov motionsform.

Første træning er mandag den 30. april klokken 18.30, og der kræves henover foråret 10 aktive for at holdet opretholdes. Pris: 25 kroner pr. gang eller 50 kroner for hele foråret med træning en gang ugentligt.

Der arbejdes med mange små øvelser i ca. halvanden time, hvor pulsen kommer op, men hvor alle kan være med.

Kontaktperson: Helle Christensen, tlf: 5249 1026

Fodboldudvalget, AIF.

vist 499 gange