mandag 9 apr 2018 - Ansager
Håndbold: Afslutning i 2 division
Skovbakken - SIF/Ansager IF den 7. april 2018, resultat 24-23

Vi missede muligheden i årets sidste turneringskamp, ude mod Skovbakkens ligareserver.

Det er tydeligt at se forskellen på pigerne nu, og lige da vi mistede de mange spillere først på sæsonen. Alle de tilbageværende piger har løftet sig hen over sæsonen, men at tiden er løbet fra os.

Det var tydelig at mærke kampens betydning på alle spiller. Alle var enige om, at der skulle kæmpes for overlevelse. Desværre rammer vi en dag, hvor specielt fløjmål i etableret spil, blev en mangelvare. Når man dertil lægger at vores højre angrebsside ikke rammer dagen, er det ekstra ærgerligt, idet vi til sidst har chancen for at lukke kampen til vores fordel. Men vi smider bolden lige i hænderne på modstanderne til kontramål og derved taber med 1.

Vores forsvar i samarbejde med målmand Marie Held har kun få fejl i hele kampen og er derfor tæt på maks karakter.

En tur tilbage i 3. division

Resultatet betyder, vi må en tur ned i 3. division igen, og som flere af de nye og unge spillere udtrykte lidt tid efter kampen, så har man måske brug for lidt ro, en del mere succes og tid til at få sammentømret et nyt hold til næste sæson. Et par nye spillere har meldt sin ankomst, samtidig med nogle af de skadede spiller forhåbentlig bliver klar til ny sæson, så jeg synes det set spændende ud til næste år.

Fokus på at spille håndbold

Jeg håber som træner for holdet, at vi næste sæson får ro til at kunne koncentrere os og fokusere 100% på håndbolden, og herved kan bygge et godt fundament op, som bliver bæredygtig til at kunne have divisions bold i klubben i forhåbentligt mange år frem.

Det virker som et godt tiltag, at man har skabt et eliteudvalg på siden af bredden og alle samtidig går hånd i hånd mod fælles mål, således der fortsat vil være plads til både bredde og elite i samme forening.

Det er vigtigt, man forstår, at jeg prøver ikke at bortforklare vores sæson med dårlige resultater, på noget som er sket udenfor banen. De manglende resultater, skal alene ses i de mange frafald, vi har haft henover sæsonen. Det kan så lille en klub ikke bære.

5-6 ude samtidig med oprykning til 2. division, var for stor en mundfuld. Så længe holdet var fuldtalligt, så sæsonen lys ud, og som trænings turneringer i øvrigt også viste, spillede vi lige op med toppen af begge 2. divisioner.

Kæmpe tak til alle tilskuere, som i årets løb har støttet os, og samtidig håb om I fortsat vil støtte pigerne. Det betyder utrolig meget for pigerne, at I påskønner deres slid ved at komme og støtte dem.

Tak til foreningen og hånboldudvalget for samarbejdet. Tak til alle som har bidraget positivt til holdet.

Træner Jens Ole Mathiesen

vist 409 gange