søndag 17 mar 2013 - Ansager
Fugle: Dobbeltbekkasin på Øen
Dobbeltbekkasin og spætmejse
Dobbeltbekkasin og spætmejse Foto: Karsten Madsen
Spætmejsen lod sig også se

I dag forsøgte jeg igen at få et godt billede af vandstæren, som holder til mellem Øen og jernbanedæmningen. Det blev dog ikke i dag, billedet skulle tages, vandstæren viste sig slet ikke.

I det lille vandløb som løber ud i Ansager Å ved Øen, fik jeg øje på en fugl med et karakteristisk langt lige næb. Fuglen stod helt stille. Jeg blev overrasket over at se den her, det må være en dobbeltbekkasin. Om forsommeren hører vi ofte dens karakteriske brummende lyd, når den styrtdykker hen over os. Det var sjovt at se den så tæt på.

Det kvidrede med fugle, som hoppede rundt i de store træer, og jeg fik også et billede af spætmejsen, som lige så ofte har hovedet nedad som opad.

Karsten Madsen

Læs mere om: Dobbeltbekkasin / Spætmejse

vist 327 gange