søndag 4 mar 2018 - Ansager
Håndbold: Anmeldt for salg af gødning
Salg af havegødning og kalk via Håndboldforeningen er blevet anmeldt til Miljø- og Fødevareministeriet

I sidste uge modtag jeg en mail fra Miljø- og Fødevareministeriet, om at salget af havegødning og kalk via håndboldafdelingen var blevet anmeldt til dem.Jeg blev meget overrasket over denne anmeldelse, men jeg var selvfølgelig nødt til at reagere på den.

Jeg kontaktede derfor fodderstoffen, hvor igennem produkterne købes. De blev også blev meget overrasket over at høre om denne anmeldelse. De sælger til flere foreninger, og har ikke været udsat for dette tidligere. De forsikrede mig om, at alle afgifter på produkterne er betalt, hvilket jeg dog ikke var i tvivl om, da vi har drøftet dette tidligere.

Næste opkald gik derfor til Miljø- og Fødevareministeriet. De fik de oplysninger, som de havde behov i Deres afdeling. De oplyste mig samtidig om, at kvælstofafdelingen også skulle kontaktes vedr. salget. Det blev de så, blot for at De også kunne konstatere at alt var i den skønneste orden.

Så KÆRE DU som har anmeldt salget. Havde du bare kontaktet mig direkte, så kunne både du, jeg og Miljø- og Fødevareministeriet have sparret en masse tid. Det tager i forvejen lang tid at administrere dette salg, men jeg gør det hellere end gerne, da jeg ved det kommer idrætslivet i vores by til gode. Det undrer mig, at nogen åbenbart har noget imod dette.

Så en STOR TAK til Jer, som har valgt at støtte håndboldafdelingen via Jeres køb. Og til Jer som måske endnu ikke har bestilt, så kan det nås endnu.

Vi har forlænget bestillingsfristen til den 7. marts.

Ulla Dahlmann

Hent den her: Bestillingsseddel

vist 1897 gange