fredag 15 mar 2013 - Ansager
Skovlund Ansager Udviklingsråd
Formandens beretning fra generalforsamlingen, der blev afholdt den 13. marts 2013 i hallen

Udviklingsrådene blev etableret i forbindelse med kommunesammenlægningen, af Varde byråd, så der blev kortere afstand mellem borgerne og byrådet.

Vi er høringsberettigede, så vi bliver hørt i alle sager, der vedrører borgerne.

  • Vi har kæmpet sammen for folkeskole i begge byer.
  • I 2012 kæmpede vi for genbrugspladsen men det blev til en miljø station men dog med grenplads. Og der bliver også en miljøstation i Skovlund.
  • Vi har kæmpet med syd trafik for at få busserne gennem Skovlund og ikke kun til Rundkørslen.
  • Vi har også kæmpet med syd trafik om at sløjfe busholdepladsen på torvet i Ansager og igen få alle busser til at holde på Stationsvej. Vi har foreslået at de 2 øvrige busholdepladser nedlagt til fordel for holdepladsen på stationsvej. Der er ikke rigtig noget af det der er lykkedes for os , men vi kæmper videre.
  • Et af de ting vi er lykkedes med, var da stationsbygningen i Ansager skulle rives ned, det var vi med til at få i stoppet og det kan vi glæde os meget over, da der er kommet et rigtig flot lokalarkiv ud af det og samtidig var vi medvirkende til at der blev oprettet en støtteforening til arkivet.

Vi er alle en del af vore byers netværk og er med, hvor der sker noget.

Jeg kan nævne:

  • Skovlund: Kulturhuset - lokal arkivet - friskolen mm.
  • Ansager: Vision Ansager, arkivet, hotellet, mm.
  • Vi har en repræsentant i VIVA Varde - den sundeste kommune.
  • Lige om hjørnet ligger der en kommuneplan vi skal have kigget på, der er rigtig mange sider.
  • Der ligger et charter for samspil mellem frivillige foreninger og det offentlige Danmark, det skal vi have set på.
  • Grønne ildsjæle
  • Vil i være med til at tage skraldet.
  • Formanden for de 9 UR i kommunen kaldet FUR mødes ca. 3-4 gange om året hvor der er forskellige ting på bordet.
  • Der er 2 møder mellem alle UR`s medlemmer og byrådet.
  • Vi mødes ca. hver anden måned, hvis der ikke lige er noget som vi skal have drøftet.

Hvert år får vi ca. 6000 kr. til vores arbejde dvs. til mødeaktivitet mm.

Alle 9 UR. Har fået 10000kr. fra VIVA Varde projektet og vi har valgt at bruge pengene på at få lavet cykelruter i vores område da der ikke rigtig er nogen og vores turister forespørger dem. Ove og Karsten på arkivet er i fuld gang med opgaven.

2013 får alla 9 UR. 30000kr. som skal bruges til borgerinddragende aktiviteter.

Vi har indsendt forslag, da det var et krav for at få pengene:

  • Hjertestarter i Skovlund hvor vi vil være med til finansiere og derefter fælles undervisning i brug af samme, da vi mener det kan være med til at synliggøre UR. Og være med til at skabe sammenhold mellem Skovlund og Ansager.
  • Vi vil starte på arbejdet med sti - fra Vejlevej til Åen (det gamle stemmeværk).
  • Vi vil også starte arbejdet med sti fra Ansager til Kvie sø.

Vi vil meget gerne have flere forslag, så kom endelig med dem, hvis I har nogle.

Med venlig hilsen

Karin Nielsen mail : karinnielsen@turbopost.dk
Formand UR.

vist 360 gange