torsdag 11 jan 2018 - Ansager
Kære Ansager og Skovlund menigheder
Ansager Kirke med stolestaderne, der blev stærkt fornyede i 1925, hvor også al kirkens inventar blev malet af kunstmaler J. Lauritsen Thomsen.  Ved restaureringen af kirken i 1976-1979 blev stolestaderne malet igen.
Ansager Kirke med stolestaderne, der blev stærkt fornyede i 1925, hvor også al kirkens inventar blev malet af kunstmaler J. Lauritsen Thomsen. Ved restaureringen af kirken i 1976-1979 blev stolestaderne malet igen. Foto: Karsten Madsen
I er alle inviteret til fejring af dåbsbørn fra 2012/13 på søndag i Ansager kirke

Søndag den 14. januar 2018 kl. 10 fejrer vi de dåbsbørn, der er døbt i Ansager eller Skovlund Kirke i 2012 eller 13 ved et festligt dåbsarrangement i Ansager Kirke, og I er velkomne til at være med.

Vi har i forvejen inviteret børnene og deres familier, og vi glæder os til at fejre dem.

Vi begynder med en lille gudstjeneste, hvor FDF Ansager medvirker, og derefter vil der være spændende kirketeater med skuespiller, bugtaler og instruktør Jens Jødal, som spiller:

Den barmhjertige samaritaner

Lignelsen som den næppe er set før!

Kirketeaterets mest spillede forestilling. En tro og alligevel nyfortolkende og meget morsom fremstilling af "Den barmhjertige samaritaner".

Gennem en forestilling med masser af skør humor, hvor flere børn/konfirmander bliver klædt ud som røvere, og alle deltagere løbende inddrages i forestillingen, giver skuespiller Jens Jødal publikum noget at tænke over.

Jødal fastholder børn (og voksne) fra først til sidst, og forestillingen har fået rigtig meget ros for sin sjove og skæve historiefortælling. En forestilling, der vil publikum noget – uanset alder.

Der ud over har vi også en gave til børnene.

Kom og vær med! Jens Jødal og børnenes glæde er værd at opleve.

Trine Taylor Pedersen, Max Kruse, Vivian Gosch

Se: Program for familiegudstjenesten

vist 588 gange