mandag 1 jan 2018 - Kibæk
Oplev: Skovsnogen
Den gule snog i starten af ruten lægger  navn til Skovsnogen
Den gule snog i starten af ruten lægger navn til Skovsnogen Foto: Karsten Madsen
10 km nord for Sønder Omme i en skov kan du opleve en særpræget udstilling

Det er en hel skov fyldt med sjove kunstværker og besynderlige genstande. Stedet hedder Skovsnogen. Nogle af de over 100 figurer er ved at forfalde, andre er lige stillet op. Der venter nye indtryk om hvert et hjørne på den 3 km lange rute gennem skoven.

Det er en tur for hele familien også den firbenede. Kunstværkerne må gerne berøres og flere lægger op til at lege i og med.

Har du mod på en lidt anderledes skovtur, så besøg Skovsnogen. Der er altid åben og det er gratis.

Karsten Madsen

Se mere på hjemmesiden: skovsnogen.dk

vist 1092 gange