tirsdag 28 nov 2017 - Ansager
Tippen: "I sku’ bare ha’ set mig"
- er titlen på Tippens bog. Vi havde ikke regnet med, at den titel ville få lige så stor betydning for os, som vores børn/unge.

Vi, som personalegruppe på Tippen, er kede af og kan slet ikke genkende den seneste tids negative beskrivelse i medierne af vores fantastiske arbejdsplads og hjem for en masse udsatte børn og unge.

Vi er dygtige og kompetente pædagoger med hjertet på rette sted, der brænder for vores arbejde og er meget stolte af vores arbejdsplads. Med spidskompetencer som relationer, forståelse og omsorg for den enkelte, kan vi se at Tippens børn og unge udvikler sig.

Barnets/den unges fortsatte udvikling sikrer vi bl.a. ved jævnligt at afholde behandlings­konfe­rencer med psykolog, hvor vi går i dybden med det enkelte barns udfordringer, som vi derefter arbejder målrettet ud fra. Vi har personalemøder, hvor hvert enkelte barn drøftes samt supervision med ekstern supervisor. Vi har nogle fantastiske børn og unge på Tippen, som alle på hver deres måde gerne vil arbejde hårdt og målrettet med deres udfordringer. Samarbejdet med vores unge mennesker og de pårørende fungerer godt. Vi orienterer altid vores samarbejds­partnere i god tro, sikrer os både telefonisk og skriftligt at alle omkring barnet får de fornødne oplysninger, som sikrer barnets udvikling bedst. Vi har intet at skjule på Tippen.

Vores oplevelse er, at de unge har tillid til, at vi kan og vil hjælpe dem. Kontaktpædagoger er mødt ind på fridage for at deltage i møder, tandlæge, læge og psykolog besøg. Vi har gjort det med et smil, da vi ved det betyder alt for den unge, at de har en omsorgsperson med. Det skaber tillid.

De unge er tilfredse med at bo på Tippen, de ønsker ikke at flytte. Mange af dem har et netværk i nærområdet. De har kærester, venner og er en del af det lokale foreningsliv. En del af Tippens tidligere unge kommer stadig på besøg eller ringer, de får en snak med os, spørger os til råds eller vil blot fortælle om deres liv. Det gør de, fordi vi har gjort en forskel i deres liv - de betragter Tippen som deres barndomshjem!

Tilbagemeldingerne fra adskillige anbringelses kommuner har været undrende over for at Tippen lukker, de har været meget tilfreds med samarbejdet omkring børnene/unge, samt oplevet at de har udviklet sig godt.

Vi har ikke tidligere haft en tilsynsrapport, der har været negativ eller bekymrende. Derfor undres vi over tilsynet kan ændre deres syn så markant på en måned, uden at tale med det pædagogiske personale eller vores børn/unge på Tippen.

Tippens personale har været ansat i mange år med meget lidt udskiftning. Det vidner om et godt psykisk arbejdsmiljø.

Vi er her endnu. Ingen har meldt sig syge. Vi vil vores arbejde og vi svigter ikke vores børn/unge. Vi vil vise dem, at vi er der for dem til det sidste. Personalet har hele tiden opført sig ordentligt. Vi har været åbne og imødekommende over for ændringer. Vi ville meget gerne havde haft chancen for at rette op på de ting den øverste ledelse i Varde kommune syntes skulle ændres. Den chance fik vi desværre ikke. Varde kommune valgte at lukke børnenes barndomshjem og vores fantastiske arbejdsplads.

Med venlig hilsen, Det pædagogiske Personale

vist 1507 gange  
fredag 15 dec 2017 - Ansager
Debatindlæg om lukning af Tippen af Ole Andreasen, Ansager
torsdag 14 dec 2017 - Ansager
Debatindlæg om lukning af Tippen af Børge Juul-Andersen, Ansager
Annonce

nævnt i lokale medier

december
november