torsdag 16 nov 2017 - Ansager
Ministerbesøg på virksomhed i Skovlund
BD Plast fik besøg af udviklingsminister Ulla Tørnes og lokale Venstrepolitikere

Torsdag eftermiddag besøgte udviklingsminister Ulla Tørnæs sammen med borgmester Erik Buhl og de lokale byrådskandidater fra Ansager og Skovlund, Niels Hahr Larsen og Kr. Støjberg samt folketingskandidat Claus Christensen den nyetablerede virksomhed BD Plast i Skovlund.

Produktionschef Kent Hougaard orienterede om virksomhedens historie og produkter inden en rundtur i virksomheden. Det gav anledning til mange spørgsmål og en god snak om såvel produkter som det at drive virksomhed i Danmark (og Skovlund).

Over en kop kaffe blev der også tid til at drøfte fremtidsplaner, beskæftigelsesmuligheder og udfordringer, inden turen gik videre til Ølgod.

Kr. Støjberg

vist 1209 gange