onsdag 8 nov 2017 - Skovlund
Fundament under løfter
Kristian Støjberg Skovlund Byrådskandidat for Venstre
Kristian Støjberg Skovlund Byrådskandidat for Venstre Foto: PR
Læserbrev af Kristian Støjberg Skovlund Byrådskandidat for Venstre

Aviser, sociale medier, flyers m.m. er i disse dage fyldte med valgløfter og ideer om alt det gode, der bør gøres i Varde kommune. Og flot ser det ud.

Men som med et hus - således også med en kommune. Det mindst synlige og måske mest kedelige – fundamentet skal være i orden for at, der kan bygges hus eller indfries valgløfter i en kommune. For et hus handler det om beton. For Varde Kommune handler det om økonomien.

Skal der indfries valgløfter, og Varde Kommune fortsat skal være en veldrevet kommune, skal der sikres kroner i kassen. Det vil forudsætte en øget bosætning, flere arbejdspladser og erhvervsliv/virksomheder (vilkårlig rækkefølge). Skal det blive til virkelighed forudsætter det, at uanset hvilken indgangsvinkel man som borger har til Varde kommune, bliver man mødt med bl.a. sikker og hurtig sagsbehandling, en kommune i dialog med såvel borger og som virksomheder. Der skal ske en styrkelse af ProVarde og PowerTower - arbejdet for virksomheder og iværksættere samt for markedsføring af Varde Kommune.

Det vil jeg – og Venstre – arbejde for i det kommende byråd i Varde Kommune.

Stem Venstre, stem Støjberg (nr. 24 på Venstres liste)

vist 1633 gange