tirsdag 19 feb 2013 - Ansager
Festival-Information
Ansagers første festival, 3 dage med fest, folkeliv og musik over det meste af byen.

Kære alle Ansager-borgere

Vi håber, I vil tage rigtig godt imod Marie Festival 2013, som løber af stabelen i uge 35 fra fredag til søndag, 30./31. aug. +1. sept. 2013.

Ansager Idrætsforening og Musik Galleriet er gået sammen om at arrangere Ansagers første festival, 3 dage med fest, folkeliv og musik over det meste af byen. Man kunne kalde det "En lille Tønder Festival og på den gode måde". Vi åbner festivalen på torvet fredag kl. 16.00 og så går det ellers slaw i slaw frem mod søndag kl. 16.00 i Mariehaven, hvor vi slutter og siger Tak for i år.

Vi får besøg af 200-300 musikere, sangere, spillemænd-og quinder, der fra 19 planlagte scener/spillesteder vil musicere, synge og spille igennem på kryds og tværs fra start til slut. På 6 af disse scener/spillesteder vil publikum skulle vise købte billetter i form af armbånd for at kunne komme ind og være med til koncert. Alle øvrige scener/spillesteder er i byens samlede åbne rum eksempelvis ved Dagli´Brugsen, Lokalarkivet, på torvet, i kirken, i sognegården m.v., hvor alle har gratis adgang.

Vi indretter Festival-Camp på sportspladsen ved klubhuset, hvor gæsterne kan indrette sig med campingvogn eller telt og samtidig benytte sig af klubhusets toiletter og bad.

Vi er godt i gang med billetsalget og kan allerede nu konstatere at vore festival-gæster finder hertil fra hele landet.

Har du/I brug for mere information eller har I spørgsmål i øvrigt, er I velkomne til at kontakte os.

Britta Buhl - Ansager IF / brittabuhl@me.com / Tlf.: 24 27 82 15
Helge Engelbrecht - Musik Galleriet / mail@musikgalleriet.dk / Tlf. 75 29 70 15

Læs mere her: mariefestival.dk

vist 489 gange