søndag 22 okt 2017 - Ansager
Genopslag: Kor for børn og unge
Opstart ændret til den 7. november for at få flere med. Tilmelding senest den 3. november

Tenna Madsen leder koret, der er for 4-9 klassetrin i Ansager og omegn. Vi øver tirsdage fra 18.30-19.30 i Sognegården. Første gang bliver tirsdag den 7. november. Det er gratis at deltage, da vi er sponseret af Musik og Kreativitets gruppen og menighedsrådet.

Vi synger et bredt udvalg af sange, og vi inviterer til koncerter undervejs. I koret arbejder vi med flere stemmer og sangteknik, der vil også være mulighed for at synge solo.

Vi glæder os til at synge med jer.

De bedste hilsner, Tenna og Winnie

Lidt om os:

Korleder og dirigent er Tenna Madsen, som bor i Ansager og er en af underviserne til musikcampen på skolen i november. Hun har siden Marie Festivalens start, sunget og optrådt med forskellige bands. I år var hun dirigent for Ansagers Nye Drengekor, og spillede i band med Stine Klingsten og Nr. 17.

Pianist, Winnie Simonsen bor i Grindsted og er musiklærer på Sønder Omme skole sammen med Tenna. Winnie, blev til årets Marie Festival shanghajet til at spille klaver i Ansagers Ny Drengekor. Og har efterfølgende sagt ja til at være pianist i koret.

Vi håber der er mange, der har lyst til at synge med os, og du er velkommen uanset hvor du bor.

Vil du prøve om koret er noget for dig, så tilmeld dig på mail og skriv hvilke klasse du går i: madsentenna@gmail.com. Tilmeld dig senest fredag den 3. november, og mød op ved kirken i Ansager kl 18.30 tirsdag den 7. november.

vist 532 gange